Ællinger eller ej

Jeg er ikke sikker på, vi får ællinger i vores sø i år. Andeparret har ellers været forbi mange gange, men andehusene kom lidt sent i søen, så måske har de fundet et andet sted at bo i år.

Men da jeg var forbi i dag, lå der en andefar ved det ene hus, så måske er der håb endnu. En ting der ikke mangler i søen er frøer, dem har vi stadig masser af, og de kan både høres og ses, hvis man da ellers ved hvad man skal se efter...

Lulu ville også med …

Egentlig kom kameraet frem fordi min hæk står fuld af blomster, der både dufter og er en fryd for øjet …

PS Flytteinfo: Jeg har i dag fået leveret 70 flyttekasser, nu skal de bare fyldes og så er vi klar til at flytte .

Ha’ en dejlig dag

Støv på hjernen

Puh ha’ hvor bliver man beskidt af at rode rundt med gamle ting fra loftet. Der er nogen der siger, at det skal være skidt, før det kan blive godt – så må det gerne vende nu …

Men der er system i rodet. Kasse med bøger til kælderen, kasser og sække til lossepladsen og kasser med hobby.

Sidstnævnte fylder en hel del !  Inden jeg for alvor kastede mig over kameraet, har jeg været igennem perioder med keramik (engang med egen drejeskive i kælderen), oliemaling (det er jeg vist ikke helt færdig med), papirklip (jeg har stadig papir til en mindre børnehave), decoupage (det er jeg vist heller ikke helt færdig med). Så det kræver nok en reol for sig selv i det nyt kælderrum, man ved jo aldrig hvornår ånden kommer over en igen

Engang må jeg have haft en engels tålmodighed – den indianer tror jeg ikke, jeg ville kaste mig over i dag, og nu har han ligget i en kasse på loftet i flere år …

Jeg tror indianeren og de andre papirklip kommer i kassen til May Britt – for May Britt kender et sted, hvor de samler ind til danskere, der har brug for starthjælp, når de endelig får egen bolig. Og det er altså nemmere at skille sig af med ting, når man ved, de kan gøre gavn et andet sted.

Jeg håber indianeren, troldefamilien og alle de andre finder en væg eller et vindue at hæng i, i stedet for at ligge på mit loft. – Det bliver vist til mere end een kasse May Britt !

Godnat derude og drøm sødt – jeg tror, jeg kommer til at drømme om kasser …

Memory Lane

Denne gang (altså denne flytning) har jeg sat mig for, at der skal sorteres og smides ud, inden der skal pakkes!

Så i dag er oprydningen på loftet for alvor startet. Og man kan lige så godt starte med det sværeste, så det blev alle kasserne med gamle papirer og billeder. De er nu sorteret fra 2 STORE kasser og 4 små til kun at være 3 små kasser.

Men uh det har taget lang tid, og det blev til en dejlig tur ned ad Memory Lane – på godt og ondt, mest godt .

Der er bare ting, jeg ikke kan smide ud, se nu bare hvad mine små englebasser har skrevet …

Her et gammelt billede af mine forældre, tror det er tilbage fra 80’serne (beklager billedkvaliteten, men det er billeder af billeder - altså fotografier af gamle billeder)

Og så englebasserne

Mindstemand var næsten skaldet i lang tid, og da der endelig kom hår på hovedet, var det fuldt af krøller. Fuldstændig uimodståelig for alt og alle, og han benyttede sig af det …

Det Den lange ikke har af krøller i håret, har han til gengæld i sine store blå øjne, dem kan man da ikke stå for …

Og billeder fra børnehave og skole fra hvert eneste år – det fylder lidt

Dem der har læst med på bloggen et stykke tid, har også læst om mormor og morfars sommerhus, og her er det så. Den lange og jeg sneg os ind og tog et billede en dag vi var forbi, og der ikke var nogen hjemme. Så kunne Den lange også se, hvor alle historierne om min barndom stammede fra.

Og her er mormor, som altid stod i køkkendøren og var verdens bedste mormor

Godt alt det fotograferen er blevet digitalt – her er billeder fra 2 år, og så fandt jeg endda en kasse mere …

Men nu er de sorteret i dato-orden og der er kommet beskrivelse på boksene, så man kan finde tilbage, uden at skulle alle bokse igennem .

Send mere overskud

Kære Overskuds-depot-indehaver Jeg ved godt, du skal vogte over dine reserver, men jeg har virkelig brug for at trække på din overskudskonto. De sidste måneder har opbrugt alt mit indestående, og jeg er simpelthen i underskud med overskud. Først døde min halvsøster, det tog hårdt især på min far, og vi nåede kun lige at gå til begravelse, før vi skulle holde den mindstes 15 års fødselsdag. Knapt havde vi overstået fødselsdagen, før min far selv blev syg og måtte indlægges, det tog 6 uger, før han igen kunne vende hjem, og da var han endda ikke helt rask endnu. Men det hårdeste er nok, at vi må indse, at vi skal være glade for, at vi overhovedet fik ham hjem igen. Midt i alt det hospitalshalløj tog drengenes far endnu en helvedestur med sin alkohol, og jeg havde også to drenge at tage mig ekstra af. Vi forsøgte at få en udenforstående til at tale med ham, men uden effekt. Eller i hvert tilfælde uden effekt på ham, for det har betydet, at drengene nu får hjælp. Og det er det vigtigste for mig. For at tilværelsen nu ikke skal blive for kedelig, havde jeg samtidig et stort projekt på arbejdet, der krævede ekstra arbejdsindsats og rigtig meget ekstra energi. Og i denne uge har jeg været på 3 intensive kurusdage afsluttende med eksamen. Det blev til to dage med undervisning og hjemmearbejde i 12 timer pr. dag og så ½ dags opsamling og eksamen. Jeg troede faktisk ikke, der var plads til mere i min hjerne, men det lykkedes at proppe nok ekstra viden ind, til at eksamen kunne bestås. Nu skal jeg så lige finde energi til at få pakket hele hytten ned, for jeg skal flytte om 5 uger. Så kære Overskuds-depot-indehaver – SEND MERE OVERSKUD!

Så er brevet sendt, og jeg vil sætte mig med et glas iskoldt Asti og mine nye røde briller, og så vil jeg vente på, at der kommer lidt overskud ind på kontoen.
For faktisk har jeg jo meget at glæde mig over lige nu …

• jeg bestod eksamen, det havde jeg ikke troet var muligt inden jeg startede, men kurset var jo bestilt for længe siden
• og ja, du læste rigtigt, jeg har fået ny lejlighed og skal snart flytte. Jeg har ventet på en mindre lejlighed i over et år, og nu lykkedes det endelig (det vil min bankkonto også blive rigtig glad for)
• og min far får det bedre og bedre, selv om det går langsomt.

… jeg er bare så træt, at jeg næsten ikke orker at juble! – det er vist det de kalder stress ude i byen, så nu lover jeg, at jeg kun vil beskæftige mig med positive ting, der kan gøre mig glad igen.

1. maj

Det er 1. maj, og for første gang i mange år er det en arbejdsgiverbetalt fridag – bare ordet fridag …. det klinger godt.

Jeg skal ikke ud og kæmpe og løfte fanerne, ikke fordi der ikke er noget at kæmpe for, det vil der sikkert altid være. Jeg kæmper bare på en anden måde. Jeg skal bruge dagen på mig!

Når jeg kører på arbejdet om morgenen tænker jeg tit; “hvem der bare kunne gå derinde i skoven med sit kamera, i stedet for at sidde i kø her på vejen” -  og hvilken glæde, i dag kunne jeg gå i skoven i morgensolen i stedet for at sidde i kø i bilen.

Alle de nyudsprungne blade og æbletræernes hvide blomster tager imod og giver håb om sommer og varme dage, og lige nu er bladenes forskellige former ekstra tydelige. 

      
    
    

På en træstup i solen har et lille frø fundet grobund i det bløde mos, og en ny plante er på vej, lige ved siden af stråler de små nyudsprungne blade i solen og giver de grå og brune farver kamp til stregen, nu skal naturen klædes i grønt.

    

Og i småsøerne står de skarpe lysegrønne blade og giver løfte om, at der vil komme nye farver til, snart står søerne fyldt med gule iris. Præcis så langt ude, at jeg får våde fødder, hvis jeg vil fotografere dem tæt på, og de får lov at stå i fred.

Skovbunden skifter også farve og der er begyndt at komme andemad på søen, spejlingerne i vandoverfladen er forunderlige og vender verden på hovedet, kun de små krusninger fra vinden afslører, at kameraet peger ned- og ikke op-ad.

    

Og lydene er nærmest overvældende. Jeg er ikke i skovens dybe, stille ro – jeg er i et inferno af fuglestemmer, og selv om udsigten fra bænken kan nydes længe, sætter jeg mig og lukker øjnene. Slukker for tankestrømmen og bare lytter …

Der er lyde overalt, ovre til højre er der en høj og skarp klang fra en mejse, til venstre lidt bag mig pusler en større fugl, sikkert en solsort. Spætten er der også, men langt væk, formentlig helt ovre på det åbne areal på den anden side af søen.

Et tog kører forbi i det fjerne, det er ikke et passagertog, det er meget tungere og kører langsommere – det er længe om at passere forbi, så bliver der igen stille og fuglestemmerne overtager lydbilledet. Lige over mig pusler og synger en mindre fugl nu.

Jeg er ikke så god til at genkende fuglestemmerne, men kan kende mange af dem, hvis øjnene får lov at hjælpe til. På vej hjem delte jeg stien med både skovskaden og vipstjerten.

Vipstjerten hoppede længe foran mig og fløj bare en meter længere frem, når jeg kom for tæt på, den er hurtig og næsten aldrig i ro. Kun lige da den fandt en lille høj og skulle se, hvad det var, der hele tiden fulgte med, sad den roligt et øjeblik. 

    

Desværre kalder verden udenfor – en tid hos optikkeren gør, at jeg er nødt til at vende næsen hjemad. Det gamle træ står og råber tak for besøget og kom snart igen …

Og dagens glæder er slet ikke slut – i eftermiddag skal motorcyklen hentes hjem. Den har været langt væk hjemmefra i vinter og de 90 km hjem skal nydes i solens varme stråler.