Vadehavet

Vi har været på besøg hos gode venner i Varde. Og når man nu er kommet helt derover på den anden side af landet, så er der ting der skal ses og fotograferes. Så vi har været en tur ved vadehavet og på Rømø.  Klik på billederne for at se dem i større format.

 

 

 

 

 

De fleste af billederne er fra Rømø, undtaget det sidste, som er fra sluserne ved Højer.

Og en lille svamp blev det også til. Hver gang vi planlægger en egentlig svampetur, er det dårligt vejr, så jeg må nøjes med de enkelte, der dukker op på andre ture, og håbe resten ikke er regnet væk, inden vi får tid og vejr til svampeturen.

Jul med internet

Wiiiiiiiii nu med internet – vi har været uden internetforbindelse siden i fredags. Men heldigvis fiksede en tekniker noget på centralen i dag, så nu er vi online igen.

Jeg havde frygtet en jul med to teenagere uden internet. Ja, og uden al min julemusik på Spotify. Hvor bliver man afhængig af det der net. Men nu skal det nok blive jul i det lille hjem .

Juleferien har indfundet sig og det samme har julefreden. Dagen er brugt på at stege and – den blev sat i ovnen kl. 11:16 og skal ud om 6 minutter – kartoflerne er kogt, risengrøden ligeså. Rødkålen blev kogt i går. Nu mangler jeg bare at stryge dugen.

I morgen skal der kun hygges. Jeg henter og bringer mine forældre, da min far ikke bryder sig om at køre, når det er mørkt. Jeg glæder mig til en stille og hyggelig jul med forældre og drenge. 

I ønskes alle en rigtig dejlig og glædelig jul – må den være fyldt med glæde, ro og hygge.

KH Anette

Hilsen fra Krakow

Jeg har ladet drengene passe kat og potteplanter og er taget på en forlænget weekend i Krakow med kæresten.

Vi har været i Prag flere gange og ville prøve noget andet. Og det er noget andet, de første dage sammenlignede vi byerne meget, men de kan ikke sammenlignes.

Krakow er hyggelig, den gamle bydel er lille og overskuelig, og den er omkranset af en park hele vejen rundt, så man får ikke forvildet sig for langt væk, uden man ved det.

Vi ankom i regnvejr, og syntes her så lidt gråt og kedeligt ud - men det var igen i sammenligning med Prag. Og da solen kom frem og kastede sit lys over byen, blev den straks meget kønnere. Men den er noget mere grå, når man kommer uden for bymidten.

Polakkerne er smilende og venlige, og langt de fleste kan tale engelsk. Men her er en del tikkere, og de kan være lidt generende. En anden ulempe er de mange sælgende for både restauranter, turguider, og meget andet, de er meget påtrængende og det kan blive lidt trættende i længden.

En af de ting jeg gerne ville se på, er deres rav-smykker, og det er her i store mængder og alle stilarter, så der har været rigeligt at vælge imellem.

Og i dag har vi været inde og købe det mest fantastiske chokolade, det er super flot havet og bliver pakket efter alle kunstens regler - og må ikke åbnes før vi er hjemme. Men vi købte et lille stykke til at spise med det samme - mums....

Jeg kan ikke lægge billeder på fra iPad'en, så Dem får I først at se, når jeg er kommet hjem. God weekend

Moskeer i Istanbul

Vi besøgte naturligvis også Den Blå Moske i Istanbul, eller som den egentlig hedder Sultan Ahmed Mosque. Ja vi besøgte den faktisk flere gange, de første 2 gange mens der var bøn, og så er der ikke adgang for turister.

Tredie gang var vi mere heldige og kom også indenfor, men det blev en hurtig tur igennem moskeen. Der var utroligt mange mennesker, støjniveauet højt, og det var sidst på dagen, og benene trætte. Så jeg har kun nogle få billeder derfra.

Til gengæld har jeg en serie billeder fra en anden, mindre og meget smuk moske, og med den stilhed, jeg normalt forbinder med en religiøs bygning. Jeg har desværre hverken navn eller fakta om den, så billederne må tale for sig selv -  de kommer sidst i serien.

UPS her snyder Windows Live mig lidt, så i den serie du ser her på siden ligger den lille moske til sidst, men hvis du ser billederne igennem som diasshow, ændrer rækkefølgen sig – øv – men de meget lyse billeder er fra den lille moske.

		Den Blå Moske Vis diasshow Hent alt

Fakta om Den Blå Moske: Den er bygget af Sultan Ahmet den første af Sedefkar Mehmet Aga. Byggeriet startede i 1609 og den blev færdiggjort i 1617. Den hedder oprindelig "Sultan Ahmet Cami", men turisterne kalder den for den blå moske på grund af dens mere end 20.000 blå kalker. Den har 6 minereter, kuppelen er 43 m høj og der er 260 mosaikvinduer.

Hagia Sophia – Den Hellige Visdom

Det er tid til at besøge Istanbul igen, denne gang kommer du med til Hagia Sophia, der betyder Den Hellige Visdom. Er du ikke til al den historiske fakta, så rul ned til billederne, det er et fantastisk bygningsværk.
Men først må jeg fremhæve eet billede. Bygningen har både været kirke og moske, og her kan man både se en mihrab (bedeniche vendt mod Mekka) sammen med et billede af Maria med Jesusbarnet. Som med resten af Istanbul overraskes man herinde af de mange kontraster.
Hagia Sophia er det største og mest imponerende byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).
Den nuværende bygning er opført i 532 - 537. Den blev tegnet af arkitekterne Anthemios af Tralles og Isidor af Milet, som skabte en ny og epokegørende byzantinsk bygningstype, der fik gennemgribende betydning for senere kirke- og moskébyggeri. Grundplanen er omtrent kvadratisk, og hele den rumlige udformning leder frem til den næsten svævende midterkuppel. Kuplen har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj.
Bygningen er blevet skadet flere gange ved jordskælv. Kuplen styrtede sammen ved jordskælvet i 558, og der var mindre nedstyrtninger i 989 og 1346. Alle indvendige overflader er beklædt med marmor vekslende med gyldne mosaikker forestillende enten helgen- eller kejserbilleder eller tapetlignende geometriske mønstre.
Hagia Sophia var hovedkirken i det Byzantinske Rige. Kirkelige handlinger blev foretaget af Konstantinopels ortodokse patriark. Kirken var også hjemsted for ceremonierne i forbindelse med indsættelse af byzantinske kejsere.
Under det 4. korstog blev Konstantinopel erobret af en frankisk/katolsk hær, og byen blev hovedstad i det Latinske Kejserrige (1204-1261). Bygningen var romersk-katolsk domkirke.
Efter grækernes generobring af byen i 1261 blev den igen ortodoks kirke, og efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til moske, og bygningen blev delvist ombygget i de følgende århundreder med tilføjelsen af fire minareter og en minbar. Mosaikker med kristne motiver blev efterhånden malet over, men vesteuropæiske rejsende nævner eksempler på kristne billeder i bygningen i mere end 150 år efter den tyrkiske erobring.
En del af mosaikkerne blev genfundet og beskrevet af Gaspare og Giuseppe Fossati, to schweiziske arkitekter der renoverede bygningen 1847-49. Deres arbejde omfattede ikke en egentlig konservering af mosaikkerne, og som en del af deres arbejde blev billederne overmalet igen. En stor del af den oprindelige udsmykning var allerede gået til grunde, og et større antal mosaikker blev ødelagt af et jordskælv i 1894.
I 1934 blev bygningen omdannet til et sekulært museum. Efter bygningens omdannelse til museum blev de overlevende billedmosaikker konserveret og med enkelte undtagelser afdækket af et hold amerikanske konservatorer. Det arbejde fandt sted gennem den sidste halvdel af 1930'erne.

		Hagia Sophia Vis diasshow Hent alt

Det er eet af de steder jeg gerne vil se igen, man er meget lille når man står 56 meter under kuplens hvælving.