To mennesker midt i kærligheden

Der er desværre lidt stille på bloggen for tiden, jeg håber I bærer over med mig, men der er ikke så meget at sige - eller der er ikke så meget positivt at sige. Så jeg holder bare bøtte - næsten, for den korte opdatering er, at min far stadig er indlagt, og at det kun går meget lidt fremad, og det er ikke så opløftende. Så jeg vender tilbage, når positiviteten indfinder sig.

Imens får I lige et lille udsnit af "Min helt egen bliv bedre og husk det gode bog" - den læser jeg nemlig i, når jeg skal huske det gode i livet, og i går slog jeg op på denne side:

To mennesker midt i kærligheden

Han så forelsket,
at han smelter i hendes hænder.

Hun så forelsket,
at hun nænsomt genopbygger ham
uden at ændre den mindste detalje,
for hun elsker ham præcis som han er.

To mennesker i tillid og håb.

Vi ses snart igen ...

I dag bliver en god dag

I dag er Den Langes store dag, og han glæder sig rigtig meget, for han har ventet længe. Jeg tror også han er lidt spændt ….
Kan du selv gætte hvad han venter på? - ellers må du også du vente, til der kommer billeder på senere (i dag forhåbentlig).
Vi trænger også til lidt lyspunkter, så vi vil nydet det i fulde drag og vil kun tænke på glæde i dag.
Det har været en lang uge, med nok af problemer at tage fat på. Vi har igen udfald på far-siden – ja faktisk på alle far-sider. Den ene selvforskyldet, eller i hvert tilfæle misbrugs-forskyldt.
Den anden – altså min egen far – uforskyldt. Min far har skræntet et stykke tid, særligt efter tabet af sin datter, men i denne uge blev det værre. Så på hans 77 års fødselsdag, lå han indpakket i tæpper og frøs og havde det slet ikke godt, onsdag aften blev han indlagt på Herlev Hospital, formentlig med en infektion i kroppen.
De har taget et utal af prøver, røngtenbilleder og scanning. Ved scanningen fandt de noget på hans hjerteklap, så nu er han overført til Gentofte. Hvor de i forvejen kender hans hjerte ret godt, det har allerede været igennem en bypass og hans hjerteklap – ja den kommer faktisk fra en ko.
Ja du læste rigtigt, hans egen – der ikke rigtig virkede mere – blev for nogle år siden udskiftet med en hjerteklap fra en ko – jeg tænker det var sådan en sød en, med store brune øjne og en lang ru tunge, der slikker en, når man klør den over mulen.
Så vi må tro på, han er i rigtig gode hænder og de snart finder ud af, hvad der skal til, for han bliver frisk igen.
Den anden far-side – han må s.. klare sig selv. Nu vil jeg gå op og gøre mig klar, så vil jeg vække Den Lange, og så skal vi have en mor og søn dag, fyldt med glæde og lyspunkter.
Rigtig god lørdag til dig
Opfølgning – her er hvad Den Lange ventede på:
Den første optegning er i gang

Og to timer senere - den færdige tatovering:

Den ser meget rød ud, men det er kun fordi den er nylavet, den bliver helt sort, når den er helet op. Og han er meget glad og tilfreds

Det er så moderne med udfordringer

... men jeg har altså problemer.

 

Ja, jeg ved godt det nærmest er et fy-ord, det der problem. Næ, i dag har vi alle sammen udfordringer og ingen problemer - sludder ...

 

Hvorfor er det, at et gangske enkelt ord som problem, er blevet så problematisk, at vi ligefrem skal finde et andet ord for det?

 

Det vil jeg finde ud af, så jeg har slået Problem op i Wikipedia (vores alle sammens moderne ordbog). Her står:

 

Et problem er en opgave eller et spørgsmål, som ikke er besvaret umiddelbart. Når opgaven er klaret eller når svaret kendes, er problemet løst.

Et problem kan derfor defineres som spændingen mellem en faktisk tilstand og en ønsket tilstand og kan berøre alle områder af menneskelig virksomhed. Nogle problemer er lette at løse, andre er mere vanskelige, og nogle uløselige.

Der kan være stor forskel på, hvordan objektive problemer opfattes. En pessimist ser typisk på problemer som større eller mindre forhindringer på vejen mod det mest ønskværdige. En optimist ser på problemer som interessante udfordringer. I moderne managementsprog har ordet en sådan klang af udfordring.

Aha, der har vi hele missæren, fordi vi er underlagt management - i stedet for ledelse - og vi i management skal være så positive, har vi altså ikke længere problemer, men kun udfordringer.

Men selv om jeg langt fra er pessimist - nærmest det modsatte, eller i hvert fald det jeg kalder realistisk optimist - vil jeg alligevel holde fast i, at jeg til tider har problemer - nå ja, og til andre tider udfordringer - men jeg vil have lov til at have problemer.

Har du problemer eller udfordringer? og hvis du har haft nogen i dag, så håber jeg de nu er løst :o)

Lyst

Jeg har lyst til noget, jeg ved bare ikke helt hvad det er – kender du det?

For mig er det mest lyst til noget spiseligt, så står jeg der foran køleskabet og glor ind, men det er ikke lige noget af det, jeg har lyst til. Videre til køkkenskabet, det med mel, sukker, konserves osv. – som om der var faldet noget ned fra himmelen og landet lige der i mit skab – nej, der er heller ikke lige det jeg har lyst til. Næste skab, osv. gennem hele køkkenet … men nej, DET er der ikke!

I går fik jeg også sådan et lyst-anfald, det startede allerede på arbejdet. Ugen sluttede hektisk, med et problem, der skulle løses. Sådan et hvor der skulle tales med store bogstaver og skæres ud i pap. En af mine kolleger spurgte vores højt skattede chef Fru B, om hun elskede sit arbejde – hun mente, hun lige nu var udfordret!

Men at det kunne hjælpe, hvis en af de udskældte, som var på vej til kontoret, lige svingede ind om bageren og medbragte nogle store, fede fastelavnsboller med creme og det hele. Med det som noget af det sidste jeg hørte (for jeg var ikke en del af den problemsag), kørte jeg ud for at handle.

Og de der fastelavnsboller sad ligesom i hukommelsen, og jeg mente for øvrigt også der var plads til forkælelse oven på en hektisk uge, så jeg svingede forbi Kvickly og købte fastelavnsboller og …… ja, hvad skulle vi ellers forkæles med, jo chips! Ja chips, var lige hvad jeg havde lyst til, faktisk trængte jeg.

Et af ugens dameblade blev det også til – forkælelse husker du nok – og så hjem til Mindste og frem med fastelavnsbollerne og ugebladet. Fastelavnsbollerne var deeejlige – og vi huskede faktisk at gemme lidt til Den Lange og Miss O (kærtesten).

Til gengæld stod der ikke rigtig noget jeg havde lyst til at læse i ugebladet – hvorfor gør jeg det, altså køber dem, når jeg ved jeg bliver skuffet – det lokkede ellers med et indlæg om bolig; “Sådan får du et fedt kontor i stuen”.

Og sådan et kontor i stuen har jeg jo, så måske var der nogle gode ideer – nej – der var sølle 4 sider med forslag til een indretning, der i øvrigt kun kostede 13.000 at lave …. hmm – det var ikke det jeg havde lyst til.

Senere foran fjernsynet, var det tid til næste forkælelsesstund, men nu var det bare ikke chips, jeg havde lyst til, neeej det var noget andet, jeg vidste bare ikke lige hvad. Og da jeg med sikkerhed vidste at køkkenet var TØMT for alt spiseligt i “lækker”-området, gad jeg ikke en gang tage glo-runden.

Men ok, så sparede jeg da de kalorier. Men helt ærligt hvad er det lige, der sker for ens hjerne?

Ha’ en dejlig lørdag …

Et smil til dig

I dag har jeg gjort noget, jeg ellers meget sjældent gør. Jeg har taget arbejde med hjem og taget et par timers ekstra aftenarbejde.

Vi har rigtig travlt for tiden, men på den gode måde. Spændende opgaver skal styres i mål og mange bolde skal holdes i luften. Og i dag var der simpelthen ikke arbejdstimer nok.

Så mens tiden går mere med arbejde og mindre med bloggeri, sender jeg dig et smil og lidt god energi ...

Vi ses snart igen, når nogen af boldene har fundet deres hylde.

Susan Himmelblå

Kim Larsens Susan Himmelblå var den sidste sang der blev sunget smukt og vemodigt af en sangerinde inden de bar din kiste ud.

Du har fået fred for smerterne, men vi græder over, at vi ikke fik længere tid sammen med dig.

Mit hjerte græder for de to små drenge, der sidder i kirken og kalder på deres farmor og dine to voksne drenge, der har mistet deres mor alt, alt for tidligt. Og for din mand, der skal få livet til at fortsætte uden dig efter 40 års samliv.

Jeg sidder ved siden af min far - vores far. Han kom ind i mit liv, da jeg var 4 år, han har været min far al den tid jeg kan huske. Du mistede ham, da du var barn, er vokset op uden ham. Men du fandt ham igen, da du blev voksen, og du kom ind i vores liv til glæde for os alle.

I dag måtte vi sige farvel i klar sol og under en tindrende klar blå himmel.

Min søster himmelblå, hver gang himlen lyser klart og blå vil jeg tænke på dig.