Mindste mand er slet ikke så lille – for i dag er han blevet et år ældre – 16 år er den mindste i husstanden nu.
Og vi har hygget os i dag. Vi startede med at spise morgenmad sammen. Det gør vi ellers aldrig, for drengene har knapt fået øjne, når jeg er på vej ud ad døren om morgenen. Men i dag ville han alligevel gerne vækkes lidt tidligere, så vi kunne spise sammen.
Til aften har vi være på den lokale “italiener” og spise. Mindste mand og jeg fik lækker laksefilet på appelsinskiver med kæmperejer (mums det var lækkert) og Den lange fik en kæmpe pizza.
Det er skønt at have så store unger, at det er rigtig hyggeligt, at have dem med ud og spise. Desserten var planlagt til en god portion is hjemme i sofaen, men alle er så mætte, at vi gemmer isen til i morgen.
Tænk at den lille lyshårede gut nu fylder hele sofaen …
Øverst: Enø 2000
Mindten: Bornholm 2006
Nederst: Sofaen sammen med “Blondinen” 2012