Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

torsdag den 27. december 2012

En anderledes jul

Så er nisserne tilbage i deres huler og julen er forbi for i år. Det har været en meget stille, men dejlig jul.

De sidste mange år har jeg holdt juleaften, med al dens planlægning og madlavning, mine forældre har overnattet hos os, og Mr. X har kunnet gå hjem, så ingen har skullet ud og køre bil.

Men i år har alt været anderledes, vi har været hos mine forældre både juleaften og 2. juledag, vi har for første gang efter skilsmissen for 14 år siden ikke holdt jul med Mr. X, og der har ikke været mænd eller kæreste med.

Kun mine forældre, mine drenge og mig – og det har været hyggeligt. Og sådan er livet fremover, Mr. X er flyttet til Roskildeegnen, og kæresten er ikke længere en del af mit liv, men det er ok, jeg har selv valgt det sådan.

Nu kommer der snart et helt nyt år, og jeg er klar - bring it on …

IMG_0177

Jeg håber, du har haft lige præcis den jul, du har ønsket dig Rødt hjerte

lørdag den 22. december 2012

Nisserne i vores hus

Hver jul kravler en række nisser frem og tager bopæl i vores hus for en kort stund. Der er Oscar Sus og Marie Nus, der ikke kan forstå, at nogen kan spise sådan en sød lille gris …

IMG_0095

Laurits og Line har lige været ude og kælke …

IMG_0084

På vej hjem mødte de Nynne og Elias, Elias har vist fået sig nogle blå mærker …

IMG_0088

Maiken og Marcus har hentet juletræet, og Marcus mener at nu har han fortjent et kys …

IMG_0091

Hjemme sidder Johan og Tina Strikkeglad, de har travlt med at lave julegaver …

IMG_0092

Sanne Sovetryne er blevet træt af alt det juleri, og Simun Pilfinger har meget svært ved ikke at vække Sanne …

IMG_0097

På reolen hænger drillenisserne, de er ikke meget for at blive fotograferet, men jeg nåede lige at fange en af dem …

IMG_0100

De sidste to nisser er Niels Sneglad, der har været ude på ski og Trave Anja, der har været på posthuset efter de sidste julepakker …

IMG_0080

Og tænk i en af pakkerne lå et nyt kamera til mig – så det måtte strakts prøves på alle de små nisser.

Er det ikke skønt med de der “fra mig til mig pakker” Smiley, der blinker 

Julefreden har sænket sig her i Nissebo, der mangler kun at blive pakket gaver ind, og lige om lidt kommer Mr. X og julehygger og bytter gaver med drengene.

Må du få nogle dejlige og afslappede juledage Rødt hjerte

lørdag den 15. december 2012

Morgen(menneske)

Jeg er et morgenmenneske, jeg vågner tidligt og elsker at få en masse fra hånden fra morgenstunden.

Eller sådan var det!

I min nye lejlighed – hvor jeg, så længe jeg har begge drenge hjemme, sover i stuen – har jeg fået en helt ny døgnrytme. Jeg vågner stadig tidligt, jeg står også op, brygger en kande te og rister morgenbrødet.

Men, så lopper jeg lige så stille tilbage i mit ringhjørne – smider en stor pude og dynen i ryggen, og vupti er der gået et par timer med morgenmad, radio, iPad og bog …

_MG_0016

Her kan jeg sidde længe og nyde udsigten – og mit juletræ – og lave absolut ingenting …

_MG_0030

I starten af november havde Bettina Holst et forslag til alternativt juletræ – jeg har ikke vægpladsen til præcis sådan et og heller ikke gulvplads til et rigrigt grantræ, så ideen er blevet genbrugt sådan her …

_MG_9940

Og efter at være så dygtig til at lave ingenting, vil jeg nyde en flødebolle fra Spangsberg – uh, de har lagersalg hver fredag lige ved siden af min arbejdsplads, til nedsatte priser – hvem kan stå for det?

_MG_0046

Og SÅ skal støvsugeren altså svinges …

Må du have en rigtig dejlig lørdag Rødt hjerte