lørdag den 19. maj 2012

Støv på hjernen

Puh ha’ hvor bliver man beskidt af at rode rundt med gamle ting fra loftet. Der er nogen der siger, at det skal være skidt, før det kan blive godt – så må det gerne vende nu …

IMG_2811IMG_2813

Men der er system i rodet. Kasse med bøger til kælderen, kasser og sække til lossepladsen og kasser med hobby.

Sidstnævnte fylder en hel del !  Inden jeg for alvor kastede mig over kameraet, har jeg været igennem perioder med keramik (engang med egen drejeskive i kælderen), oliemaling (det er jeg vist ikke helt færdig med), papirklip (jeg har stadig papir til en mindre børnehave), decoupage (det er jeg vist heller ikke helt færdig med). Så det kræver nok en reol for sig selv i det nyt kælderrum, man ved jo aldrig hvornår ånden kommer over en igen Smiley, der blinker

Engang må jeg have haft en engels tålmodighed – den indianer tror jeg ikke, jeg ville kaste mig over i dag, og nu har han ligget i en kasse på loftet i flere år …

IMG_2801IMG_2806IMG_2808

Jeg tror indianeren og de andre papirklip kommer i kassen til May Britt – for May Britt kender et sted, hvor de samler ind til danskere, der har brug for starthjælp, når de endelig får egen bolig. Og det er altså nemmere at skille sig af med ting, når man ved, de kan gøre gavn et andet sted.

Jeg håber indianeren, troldefamilien og alle de andre finder en væg eller et vindue at hæng i, i stedet for at ligge på mit loft. – Det bliver vist til mere end een kasse May Britt !

Godnat derude og drøm sødt – jeg tror, jeg kommer til at drømme om kasser …

9 kommentarer:

  1. Der fik du mig sat tilbage i tiden. Til skarp kniv og skæreunderlag. Papirklip - først i enkelt- og senere i flerlags. Det var hyggeligt. Og hvad der ikke har hængt i mine vinduer.... Sov god Anette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var hyggeligt at sidde med - jeg lavede mange kort dengang.
      KH Anette

      Slet
  2. Er sikke på de nok skal komme til ære og værdighed dine meget fine ophæng... og ja dejligt når man kan gi noget videre til nogen som slet intet har... og sjovt med de papirklip... den bølge var jeg også med på selvom det er meget længe siden... hi hi... du siger bare til hvis jeg skal komme og hente kasserne.. hi hi.. Knus

    SvarSlet
  3. Sikke nogle smukke papirklip du har lavet! Jeg har også haft en periode med sådan nogle, men lavede dem dog ikke selv. Pøj pøj med flytningen. Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame, jeg lavede mange papirklip dengang :o)
      Flytningen skrider langsomt fremad.
      KH Anette

      Slet
  4. Flotte papirklip, jeg gjorde også i klip for mange år siden, tror heller ikke jeg ville have tålmodigheden til det i dag...Håber du får styr på loftet...;-D en god dag til dig...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie
      Loftet får lige den sidste tur i weekenden, og så skal jeg i gang med resten af huset. Uh der er meget, men vi når det nok.
      KH Anette

      Slet