søndag den 1. maj 2011

Te-tid

Det er søndag eftermiddag, klædeskabet er fyldt med nystrøget tøj og køkkenskabet med nyindkøbt te. Jeg mangler kun at støvsuge, men det tror jeg bare jeg spinger over. Jeg tager den nemme løsning og fejer i stedet - i morgen!

Kender du de morgner, hvor man står foran klædeskabet og bare "glor" ind på halvtomme hylder, og skæver over til strygebunken. Egentlig kunne man nå at stryge indtil flere bluser på den tid man står der og ser ind i skabet og tænker - for snæver - for krøllet - for kort - forkert farve - osv. osv.  Men nu er mine hylder fyldte med nystrøget tøj, sikke nemme morgner jeg får det næste stykke tid.

Så nu må det være tid til en kop te - jeg elsker te, har altid flere forskellige slags i skabet, og der er lige kommet en ny sending med posten.

  • Chai Te - genopfyldning for den er rigtig god
  • Blåbær/Mango Te - smagt i  morges, dejlig frisk frugtagtig
  • Rooibos Fløde og Karamel - den skal vist prøves nu
  • Rooibos Chai Te - spændende
  • Sort Peber Te - den glæder jeg mig til
Blåbær/Mango te                                 Rooibos Fløde og Karamel                                     Sort Peber Te
Er du te-drikker og vil du smage med, kan jeg varmt anbefale Frederiksdal Tehandel, der er meget at vælge imellem i næsten alle te-sorter, servicen er god og prisen overkommelig. Billederne er udlån fra deres hjemmeside.


God søndag ...

Tillæg: Rooibos Fløde og Karamel te smager super godt. Rooibos te (rød te) har en fantastisk flot farve, karamellen giver teen sødme, og fløden får den til at smage som var der lidt mælk i teen. Og så smager den også godt kold - jeg er rigtig god til at efterlade ½ kop te og komme i tanke om den senere, så min te må også gerne smage godt kold, og det gør denne her.

6 kommentarer:

  1. hehe, kender godt det med at stå og glo ind i skabet og det man gerne vil have på skal først stryges...Jeg drikke lidt te ind imellem, men er hverken den store kaffe eller te-drikker...En god uge til dig..;-D

    SvarSlet
  2. Dejligt at jeg ikke er den eneste der har det sådan :o)
    Også en god uge til dig Annemarie.

    SvarSlet
  3. Det ser meget spændende ud, Anette - vi elsker te her hos os, og det er dejligt at få ny inspiration. Nu vil jeg kaste mig over dig link til Frederiksdal Tehandel.
    Kh

    SvarSlet
  4. Tak Madame, glæder mig du kan bruge det og god fornøjelse, men pas på, man bliver nemt afhængig :o)
    KH Anette

    SvarSlet
  5. Kære Anette,
    Er også stor thedrikker, vil kigge forbi webshoppen og lade mig inspirere :-)
    Kh Charlotte

    SvarSlet
  6. Hej Charlotte - god fornøjelse, håber du er bedre til at begrænse dig en jeg er - har vist fået fyldt skabene godt op, så jeg har te til et godt stykke tid :o)
    KH Anette

    SvarSlet