Tit er den sidste feriedag sådan lidt øv, men i år blev 2. påskedag til en hyggelig dag i København.
Vi startede med en tur i Frederiksberg Have, der var fyldt med både forårsblomster og mennester.
Overalt var der enten påske- og pinseliljer, ænder, gæs, svaner eller solbadende byboer, der nød forårsvejret.
Efter sådan en travetur er det godt med lidt til ganen. Egentlig var planen en is hos Kellerdirk, men menukortet så så fristende ud, så det blev til frokost med Klubsandwichs med grillet kyllingebryst og Brunch med røræg, bacon, ost, cocktailpølser, frisk frugt og brød. Det kan godt anbefales...
Så blev kursen sat mod Strøget, jeg har længe gerne ville ind og fotografere i alle de små sidegader, så det blev en tur langs med og på Strøget med alle de fine huse og små gader med deres restauranter i alle variationer, skilte og andre finurligheder.
Vi endte ved Gammel Strand og hoppede meget impulsivt på en Kanalrundfart, uden helt at have tænkt over at den ville taget ca. 1½ time og at det var noget køligere på vandet end i de varme smågader. Men det blev en dejlig tur rundt i kanalerne, og der er absolut ikke mindre at fotografere fra vandsiden, så der blev skudt lystigt med Canon'en.
For at gøre dagen fuldendt sluttede vi af med at spise marokkansk mad på 786 Marrakech Kitchen. Hovedretten bestod af Kalve Tagine serveret med en sovs lavet på ristede mandler fra de marokkanske atlasberge, safran, frisk ingefær, kanel og lufttørrede blommer.
På menukortet stod "Retten som får os til at glemme alt
og kun krydrede dufte og farver
fylder vores marokkanske lommer
med alt hvad der er fra Marakech
kommer."
Virkelig en oplevelse for både lugtesans og smagsløg og med god betjening i hyggelige omgivelser.
og kun krydrede dufte og farver
fylder vores marokkanske lommer
med alt hvad der er fra Marakech
kommer."
Virkelig en oplevelse for både lugtesans og smagsløg og med god betjening i hyggelige omgivelser.
Dejlig afslutning på en dejlig påskeferie. Du kan se alle billederne fra turen på AKFoto.dk
(Hvis du klikker på billederne, kan du se dem i stor størrelse - men husk du ikke må benytte dem uden min tilladelse, der som regel ikke svær at få)
Lyder som en dejlig fridag med lidt godt til ganen.Dejlige billeder du taget i byen, der er så mange dejlige motiver..En god aften til dig...;-D
SvarSletHej Rejen - tak for din hilsen, ja der mange motiver, særligt sådan en solskinsdag, hvor der ikke var så mange mennesker i byen, de var nok i parkerne alle sammen :o)
SvarSletKH Anette
Lyder da som den perfekte 2 påskedag... ser bestemt ud som om i havde en rigtig dejlig tur og lækkert at gøre noget spontant... Knuzz
SvarSletDet lyder som nogle skønne oplevelser, Anette - jeg får lyst til at gå i dine fodspor og lave en udflugt, hvor jeg besøger de samme steder.
SvarSletHåber at kunne lokke husbond med på både Kellerdirk og 786 Marrakech Kitchen :-)
Kh til dig
May Britt - det var rigtig hyggeligt :o)
SvarSletMadame - det kan anbefales, håber det lykkedes og at du og husbond får en hyggelig tur.
KH Anette