Nyt fra andedammen

Det er vist længe siden jeg har givet en opdatering fra andedammen, og hold da op hvor går det stærkt. Der er stadig 5 ællinger og de er næsten "voksne" nu.

For ca. 1 måned siden, den 8. juli, så de sådan ud:

En lille dunbold sopper i åkandebladene:

Mor passer godt på sine ællinger:

Hov, hvad laver du deroppe:

20 dage senere, den 29. juli, var dun-ællingerne næsten væk:

Vi kan stadig gå på åkanderne:

Men se, er jeg ikke blevet stor:

Og jeg er ved at få vinger:

 Og i dag, den 13. august, er de næsten voksne:

Jeg kan stadig gemme mig i åkanderne:

Mor passer stadig godt på, og er hele tiden lige i nærheden:

Jeg er næsten lige så stor som min mor:

Og jeg er ved at få min blå stribe på vingerne:

Her er hele familien samlet, de er ikke nemme at få til at stille op til familieportræt:

Og nu vil Lulu snart gerne vide, hvad der er så interessant ude på den bro:

Zombie-land

Det er vist godt det er fredag og der er to fridage allerede. I morges var første dag hvor begge teenagere skulle møde kl. 8.00 i skole.

Sikke et syn - efter flere vækninger kom den mindste ned i køkkenet, hvid som et lagen, i slowmotion og med halvt lukkede øjne for at hente sig lidt morgenmad. Det så meget anstrengende ud, da han slæbte sig op ad trappen igen for at lægge sig i sengen med morgenmad og tv - og forsøge at vågne.

Den store var også helt væk, men i tredie vækning lykkedes det - han vil nemlig gerne køre med til stationen, og så må man jo op inden mor kører. Endnu et hvidt spøgelse indfandt sig i køkkenet, med spørgsmålet "kan jeg nå at drikke et glas mælk og kan du køre mig helt hen til kiosken?"

Med en forstuvet fod tager alting lidt længere tid, men det glemmer man let, når man ligger under dynen, og så får man pludselig travlt.

Det kommer vist til at tage lidt tid at få vendt døgnet rundt, så det igen er muligt at stå op kl. 7 om morgenen.

Er der mon liv ...

... i den blog, eller er den gået helt i stå?

Jo, jo der er liv, men efter en dejlig ferie, bryllup og et dejligt mc-træf trængte hovedet og kroppen til en pause, til at tænke på andet end ord og billeder. Så nu er der blevet slappet af, læst bøger og hæklet - det er længe siden der har været gang i håndarbejdet, men inspiration fra diverse blogge med strikke- og hækletøj fik lysten tilbage.

Weekenden var fyldt med godt selskab, god mad, fantastisk musik, sjov og ballade - iblandet lidt regn, men ikke noget der kunne ødelægge den gode stemning.

Torsdag var der helstægt gris - mums det var lækkert

Thomas bad om et gnaveben - og det fik han

Farmand (og kæresten min) havde 25 års jubilæum i sin klub og blev fejret

Og her er hele mit slæng - det er gode venner og godt selskab

En ny weekend venter lige om hjørnet, så skal der redigeres bryllupsbilleder, endnu et mc-arrangement skal nydes, og tiden skal fordeles mellem alle de ting, jeg gerne vil nå.

Håber I alle får tid til jeres ønske-gøremål.





Slut med daselivet

Ferien er slut og den sidste weekend blev brugt som bryllupsfotograf, så der har været lidt stille på bloggen. Tiden er blevet brugt først til forberedelse og siden til at sortere billeder og nå at redigere bare lidt af de knapt 1.000 billeder, inden jeg skal mødes med parret igen i morgen.

Brudeparret er fra mc-klubben Runnin'Free og festen blev holdt i klubhuset på Stevns, og fra i morgen og til søndag er der igen fest i klubben, her løber det årlige sommertræf af staben. Så jeg overlader endnu en gang huset og katten til andres kyndige pleje og drager sydpå.

Nu skal der hygges, slappes af, snakkes med venner, høres god musik og spises god mad. Helst i godt vejr (sender en lille bøn).

Får jeg tilladelse, skal der nok komme lidt billeder fra brylluppet på bloggen. Men indtil da ønskes I alle en rigtig god weekend.

Frilandsmuseet

En dag fuld af gratis glæder (næsten).

I onsdags kørte vi en tur til Frilandsmuseet, hvor vi slentrede rundt i 5 timer. Der er så meget at se på og hyggeligt at gå rundt mellem de gamle huse, at man helt glemmer tiden.

Til gengæld kom kameraet på overarbejde..

Sådan nogle madrasser havde vi også i vores gamle sommerhus på Lolland,
hvor min fars farmor havde boet:

De kunne nu noget med farver:

Hver gang bliver jeg lige fascineret af gården fra Læsø med tangtaget:

Der gøres klar til at bage brød:

 I kniplingeskolen brugte man glaskugler med vand til at reflektere lyset fra vinduerne:

Lille vindue mellem to stuer - jeg elsker glas :o)

Længst ude er der nogle af de store gårde:

Og den store køkkenhave:

Her er også et Færøsk gårdtun:

Vi sluttede af med en dejlig hjemmelavet burger. Den og drikkevarerne var det eneste der kostede noget den dag.

Er det ikke skønt med gratis glæder? - du kan se flere billeder fra turen her: http://akfoto.dk/page21.html

Mælkebøtteruten

Hvis du er vild med Anders Lund Madsen og vil læse om Danmark på en helt ny måde, så læs bogen Mælkebøtteruten.

Kan du ikke lide Anders Lund Madsen, så stop bare med at læse her, for bogen er skrevet med samme skæve og skøre humor, som Anders viser alle andre steder.

Han kører rundt i udkantsdanmark i sin gamle æggefarvede Ford Mustang fra 1966 sammen med Fotografen og prøver at finde sjælen i syv forskellige egne af Danmark.
Taler med lokale og følger absolut ikke hovedvejen – og slet ikke Margueritruten. Det ser underholdende og sjov læsning, og måske er der også ideer til et helt nyt besøg rund om i landet.

Blæst i håret

Det er lidt overskyet, men jeg tager chancen og håber jeg når det inden regnen. Jeg trænger til at komme "hjem". Jeg sætter kursen nordover til Tinkerup, stiller bilen ved Feriecenter Gilleleje, nu hedder det Danland. Det er mærkeligt, hele mit liv har det været Dansk Folkeferie, og det er det stadig i mit sind.

Jeg går gennem feriebyen ned til skrænterne og stranden, der er blæs på i dag, vinden står lige ind fra vandet. Jeg går ad stien oppe på skrænterne, her får man luft i lungerne, vind i håret og liv i kroppen.

Det er pragtfuldt at gå her med blæsten lige ind og se de store bølger rase mod stranden. Der er langt ned og stien ligger tæt på kanten.

Her har jeg gået som barn, her har jeg gået med mine egne børn, her søger jeg hen, når der er rod i tankemylderet og ting skal sættes på plads, og her tager jeg til når lykken bobler over, og jeg må fortælle de gamle, hvor godt det er at leve.

De gamle er min mormor og morfar, som kun er i hjertet, men her er de så nær, som da jeg var barn. Deres sommerhus lå ikke langt herfra, og her har jeg samlet så mange sten, at der til sidst ikke kunne være flere rundt om huset, her er jeg cyklet ned med morfar den dag, der var så mange mariehøns, at vores cykler var overfyldt på bare 5 minutter. Vandoverfladen var et stort hav af mariehøns, de var overalt.

Jeg elsker dette sted, herfra min verden går.

Kameraet er selvfølgelig med og jeg får hurtigt kørt det første kort fuldt og skifter til det næste, nu skal der fotograferes bølger, jeg finder en god sten og sætter mig til rette og fanger bølger.

Det begynder at dryppe lidt, så jeg går op til caféen, her er sket store forbedringer, der sælges is som altid, men også lækkert brød og mange andre gode sager. Jeg køber en is og et brød, sætter mig udenfor i gården og spiser isen, mens jeg ser på børnene på hoppeborgen.

Tankerne løber igen bagud i tiden. Da jeg kom her som barn, var det de gamle små røde huse, der lå rundt på arealet, men det er rigtig mange år siden og de er revet ned for bedre og mere moderne huse. Her har jeg selv holdt ferie med mine drenge. Vi fik lige parkeret bilen og båret to tasker ind, så var de væk - Vi løber lige på legepladsen - og en halv time senere kom de tilbage og havde allerede fået de første venner.

Rasmus (den mindste) syntes det var voldsomt på hoppepuden med alle de store børn, så vi stod tidligt op og gik over og hoppede, kun ham og jeg. Så kunne han hoppe, slå kolbøtter og grine lige til maven begyndte at kalde på morgenmad.

Legepladsen er stadig den samme. Rutsjebanen, som er et stort rør er der også. Drengene ville hellere kravle op ovenpå røret end rutsje ned igennem. Og hvor har jeg trukket dem op ad tovbanen mange gange.

Nu tager regnen mere til og jeg går tilbage til bilen. Fyldt med frisk luft i lungerne og minder i sindet. Jeg elsker det her sted.

Der skal nok komme billeder til senere, men jeg skal lige de der 400 stk. igennem, og lige nu pressede alle ordene sig på.

Så er der også billeder til teksten...

Stien op til toppen, hvor siddestenen står, herefter er der et blik ind over land og ned ad skrænterne med den smalle sti. Så en lang række bølge-billeder (jeg kunne ikke vælge) og til sidst en række billeder fra feriecentret. Husk billederne kan ses i stort ved at klikke på dem.

 

 

 Er der nogle der kan hjælpe med placering af billeder på blogspot. Jeg kæmper en kamp, og hader når billederne ikke står på linie. Her ville jeg f.eks. gerne have rækker med 3 billeder, men det kan jeg simpelthen ikke få til at lykkes.