Blæst i håret

Det er lidt overskyet, men jeg tager chancen og håber jeg når det inden regnen. Jeg trænger til at komme "hjem". Jeg sætter kursen nordover til Tinkerup, stiller bilen ved Feriecenter Gilleleje, nu hedder det Danland. Det er mærkeligt, hele mit liv har det været Dansk Folkeferie, og det er det stadig i mit sind.

Jeg går gennem feriebyen ned til skrænterne og stranden, der er blæs på i dag, vinden står lige ind fra vandet. Jeg går ad stien oppe på skrænterne, her får man luft i lungerne, vind i håret og liv i kroppen.

Det er pragtfuldt at gå her med blæsten lige ind og se de store bølger rase mod stranden. Der er langt ned og stien ligger tæt på kanten.

Her har jeg gået som barn, her har jeg gået med mine egne børn, her søger jeg hen, når der er rod i tankemylderet og ting skal sættes på plads, og her tager jeg til når lykken bobler over, og jeg må fortælle de gamle, hvor godt det er at leve.

De gamle er min mormor og morfar, som kun er i hjertet, men her er de så nær, som da jeg var barn. Deres sommerhus lå ikke langt herfra, og her har jeg samlet så mange sten, at der til sidst ikke kunne være flere rundt om huset, her er jeg cyklet ned med morfar den dag, der var så mange mariehøns, at vores cykler var overfyldt på bare 5 minutter. Vandoverfladen var et stort hav af mariehøns, de var overalt.

Jeg elsker dette sted, herfra min verden går.

Kameraet er selvfølgelig med og jeg får hurtigt kørt det første kort fuldt og skifter til det næste, nu skal der fotograferes bølger, jeg finder en god sten og sætter mig til rette og fanger bølger.

Det begynder at dryppe lidt, så jeg går op til caféen, her er sket store forbedringer, der sælges is som altid, men også lækkert brød og mange andre gode sager. Jeg køber en is og et brød, sætter mig udenfor i gården og spiser isen, mens jeg ser på børnene på hoppeborgen.

Tankerne løber igen bagud i tiden. Da jeg kom her som barn, var det de gamle små røde huse, der lå rundt på arealet, men det er rigtig mange år siden og de er revet ned for bedre og mere moderne huse. Her har jeg selv holdt ferie med mine drenge. Vi fik lige parkeret bilen og båret to tasker ind, så var de væk - Vi løber lige på legepladsen - og en halv time senere kom de tilbage og havde allerede fået de første venner.

Rasmus (den mindste) syntes det var voldsomt på hoppepuden med alle de store børn, så vi stod tidligt op og gik over og hoppede, kun ham og jeg. Så kunne han hoppe, slå kolbøtter og grine lige til maven begyndte at kalde på morgenmad.

Legepladsen er stadig den samme. Rutsjebanen, som er et stort rør er der også. Drengene ville hellere kravle op ovenpå røret end rutsje ned igennem. Og hvor har jeg trukket dem op ad tovbanen mange gange.

Nu tager regnen mere til og jeg går tilbage til bilen. Fyldt med frisk luft i lungerne og minder i sindet. Jeg elsker det her sted.

Der skal nok komme billeder til senere, men jeg skal lige de der 400 stk. igennem, og lige nu pressede alle ordene sig på.

Så er der også billeder til teksten...

Stien op til toppen, hvor siddestenen står, herefter er der et blik ind over land og ned ad skrænterne med den smalle sti. Så en lang række bølge-billeder (jeg kunne ikke vælge) og til sidst en række billeder fra feriecentret. Husk billederne kan ses i stort ved at klikke på dem.

 

 

 Er der nogle der kan hjælpe med placering af billeder på blogspot. Jeg kæmper en kamp, og hader når billederne ikke står på linie. Her ville jeg f.eks. gerne have rækker med 3 billeder, men det kan jeg simpelthen ikke få til at lykkes.