onsdag den 3. august 2011

Slut med daselivet

Ferien er slut og den sidste weekend blev brugt som bryllupsfotograf, så der har været lidt stille på bloggen. Tiden er blevet brugt først til forberedelse og siden til at sortere billeder og nå at redigere bare lidt af de knapt 1.000 billeder, inden jeg skal mødes med parret igen i morgen.

Brudeparret er fra mc-klubben Runnin'Free og festen blev holdt i klubhuset på Stevns, og fra i morgen og til søndag er der igen fest i klubben, her løber det årlige sommertræf af staben. Så jeg overlader endnu en gang huset og katten til andres kyndige pleje og drager sydpå.

Nu skal der hygges, slappes af, snakkes med venner, høres god musik og spises god mad. Helst i godt vejr (sender en lille bøn).

Får jeg tilladelse, skal der nok komme lidt billeder fra brylluppet på bloggen. Men indtil da ønskes I alle en rigtig god weekend.

3 kommentarer:

  1. Håber at vejret holder så I får en kanonweekend. Kunne være fint at se bryllupsbilleder håber du får lov at lægge et par stykker på bloggen..;-D

    SvarSlet
  2. Lyder som en god weekend plan.. Jeg krydser fingre for godt vejr, både her og der.. :-)

    SvarSlet
  3. Rigtig god tur og fest nede på Stevns, Anette! Fredag og lørdag ser i hvert fald fine ud rent vejrmæssigt :-)
    Kh

    SvarSlet