torsdag den 28. marts 2013

Man hører så meget

Man hører så meget om forsikringsselskaber, der er helt ok, lige indtil der skal udbetales penge, så er det så som så med alt det positive.

Men man skal heldigvis ikke tro på alt, man hører.

Torsdag havde jeg en snak med værkstedet, de mente bilen var totalskadet og gav mig også en pris på, hvad jeg skulle betale for en ny bil i samme stand. Så var jeg lidt forberedt, når taksator ringede.

Det gjorde han fredag og bekærftede, at der var tale om totalskade – hele undervognen og styretøjet var revet op – i stedet fik jeg tilbudt samme pris i erstatning, som værkstedet havde oplyst mig om. Og pengene ville stå på kontoen 2 dage senere.

Så i mandags kunne jeg køre op til forhandleren og se på ny bil. Han havde en Hyundai i10 demo-bil stående, som jeg kunne købe 5.000 under nyprisen, samtidig sparede jeg leveringsomkostninger, fik nye vinterdæk og måtter med i prisen.

Den hentede jeg onsdag og i mellemtiden var erstatningen gået ind på kontoen. Så nemt kan det gå.

Stor ros til TopDanmark og Jønssons Auto, og tak for god behandling.

14 kommentarer:

  1. Det er dejligt når tingene bare glider. Da jeg fik totalskadet bilen for 10 år siden var der heller ingen slinger i valsen. Vi fik også pengene prompte af Tryg. De spurgte endda om jeg havde brug for gratis krisehjælp, men jeg takkede nej.
    Tillykke med dit nye køretøj.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia, det er dejligt at der også er gode historier om forsikringsselskaberne.
      KH Anette

      Slet
  2. Hvor er det dejligt at læse - tillykke! Du har et godt forsikringsselskab og det, du fortæller, er den bedste reklame, de kan få. KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame, de fortjener også god reklame for deres behandling af sagen.
      God påske
      KH Anette

      Slet
  3. Dejligt at høre at det bare gik som det skulle og at du nu er kørende igen.. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, ja det er dejligt at være kørende i egen bil igen.
      KH Anette

      Slet
  4. Jeg tror at forsikringsselskaber, ligesom andre store virksomheder, er mangehovede (u)hyrer. Min bedste ven var forsikringsmand for TopDanmark, og fortalte hvordan man måtte finde balancen mellem udbetalinger og tilbageholdenhed for ikke at miste kunder.

    Men jeg har også rimeligt gode erfaringer med forsikringsselskaber. Jeg har dog oplevet mistilliden lige under overfladen, idet jeg som ung scooter-kører blev ramt af en bil og der var ikke tvivl om skylden og erstatningen kom prompte. Senere opdagede jeg at mine manchetknapper, som jeg havde haft på den dag, var beskadiget, en "tigersten" var knækket, og skrev til forsikringen, undskyldte at jeg ikke havde set det før - svaret var noget i retning af at nu måtte jeg stoppe, det kunne de ikke erstatte. Jeg kunne sådan set godt forstå hvorfor! Skades-erstatninger er også en tillidssag.

    God Påske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Donald, ja de er selvfølgelig virksomheder, der skal have bundlinjen til at balancere, ligesom alle andre. Men det kan gøres på mange måder.
      KH Anette

      Slet
  5. Det er godt at høre. Så er du godt kørende igen? Vi har nu også kun positiv erfaring med vores selskab. Måske fordi vi kun har haft brug for dem nogle få gange.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, ja jeg er godt kørende i min lille Hyundai i10. Dejligt at der er flere med positive historier.
      KH Anette

      Slet
  6. Dejligt at have focus på de gode historier og huske at de skal have "ben at gå på" - dejligt for dig, Anette.
    Ønsker rigtig god påske til dig og dine!
    KH Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorthe, du ønskes også en god påske.
      KH Anette

      Slet
  7. Dejligt at høre, jeg har også kun positivt at sige om vores selskab, de gange vi har haft brug for dem, har der ikke været nogen slinger i valsen. Vi har fået dækket uden problemer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, det er dejligt når man ikke føler man skal kæmpe for sine sager, men at tingene kører uden problemer.
      God påske deroppe nordpå.
      KH Anette

      Slet