Ja, det gør det jo, uanset om jeg når det eller ej.
Men nu tror jeg nok, jeg når det.
Julepynten kom tidligt op i år, faktisk allerede 1. december, men det var mest fordi jeg glædede mig sådan til at pynte mit nye juletræ – det jeg viste i sidste indlæg. Der ud over blev det mest til TripTrapNisserne …
Men så har der heller ikke været meget jule-aktivitet her i huset siden. Altså lige indtil weekenden – nu var der jo pludselig kun en uge tilbage - så der blev trillet trøfler – både juletrøfler i kakao og trøfler i kakao og lakridspulver og mandler i sukker og chokolade med ingefær/kanel/nellike-drys – um de smager godt.
Der var også brændte mandler og flødekarameller på programmet men de måtte vige for et barn, der skulle hentes og et dejligt besøg i Anglofilias showroom og en hyggelig snak med Mia Folkmann.
Jeg kan varmt anbefale et besøg, når Mia har åbent, det er skønne ting, der er på hylderne og det er indrettet så hyggeligt.
Og minsanten i dag har jeg også fået købt julegaver – jeg mangler bare lige en enkelt til Mindste mand, men mon ikke jeg når det.
Så nu har juleroen sænket sig i stuerne –
jeg håber du kan nyde de sidste dage inden jul i ro og fred
Jeg er imponeret over alt det, du har lavet af lækre sager! Hvor er de skønne, TripTrapNisserne! Og så lyder det rigtig hyggeligt, at du har besøgt Mia i hendes nye showroom! KH
SvarSletTak Madame, det var rigtig hyggeligt at besøge Mia. Jeg elsker at lave juleknas, så det er godt jeg har et par drenge til at hjælpe med at spise det, ellers blev jeg kuglerund i løbet af julen :o)
SletKH Anette
Man plejer jo at nå det..;-D
SvarSletJa det er rigtigt, og vi når det også i år ;o)
SletKH Anette
Om man når det eller ej bliver det jul.
SvarSletDet er bare så vigtigt at huske at det man ikke når - er okay! Det handler om at have det hyggeligt og hvis det betyder at man i år ikke sender julekort - så sender man ikke julekort!
Jeg er for længst færdig med gaverne. Jeg mangler kager - dem tager jeg i denne uge - og juletræet som skal hentes.
Jeg glæder mig til roen falder over det hele! :)
Helt bestemt Kong Mor, jeg skriver også kun julekort de år der er tid og laver kun det julekans der bliver tid til. Håber juleroen har sænket sig hos jer.
SletKH Anette
Hvor lyder det dejligt, både lækkerierne og roen.
SvarSletTak Fru Olsen, det er også dejligt og nu er alt nået :O)
SletKH Anette
På en eller anden måde, så når vi det vi når, og det bliver altid jul :-)
SvarSletDet er rigtigt Inge, bare julegaverne er i hus, så går det alt sammen.
SletKH Anette