Der er liv - igen

Nu har der vist været stille længe nok her på bloggen.

Der har ellers været rigeligt med ord i hovedet, men intet der har formet sig til sætninger, og måske har de heller ikke været egnet til blogskrivning.

Nogen gange er det vist sådan, at først når noget er overstået, kan man mærke, hvordan det egentlig har påvirket een – både positivt og negativt.

En af mine “byrder” er løftet af skuldrene. Mr.X er ved at flytte, han har fundet en sød ny kvinde, og de har valgt at flytte sammen. Hun kender hans problemer, har støttet ham i hans sidste nedtur, og de er galde for hinanden, så jeg håber, at de får det godt sammen – og at det hjælper ham til en ædru tilværelse fremover.

For mig er det pludselig en periode der er slut, jeg skal ikke længere bekymre mig om, hvordan han har det, og om der er sket ham noget. Og sammen med lettelsen blev jeg ramt lige i nakken af en stor bobbel med alle de følelser, de sidste mange år som “medafhængig” har skabt.

Det blev tid til at se livet lige i øjnene og få ryddet lidt op. Finde ud af hvad mit liv skal indeholde, og vælge til og fra. Og det har næsten ikke gjort ondt – jo lidt har det. Men ikke på den der måde, hvor man skal have trøst og medynk – mere sådan “godt så, det gjorde nas, men det skal nok gå”.

Jeg er ikke landet helt, men jeg er godt på vej, og jeg kan ligesom mærke at rygsøjlen er ved at rette sig helt ud igen. Og ordene, der før var et stort rod, er ved at danne fornuftige sætninger igen, så der er håb om liv på bloggen og rundt om i kommentarfelterne.

Ha’ en dejlig aften derude i blogland