Det Den Lange har kæmpet for så længe, han har råbt og skældt ud, fortvivlet, lidt og givet op, og alligevel kæmpet videre er endelig lykkedes ham. Han har fået sin far til at ringe efter hjælp.
Og i løbet af en uge, hvor alle brikkerne på mirakuløs vis faldt på plads i puslespillet, er drengnes far nu endelig indlagt til behandling for sit alkoholforburg.
Det har været en lang uge – eller en lang rutsjebane-tur – men nu er han der. Og jeg har to meget glade drenge, og jeg er lettet – så uendelig lettet, at jeg ikke kan beskrive det.
Bare det igen at have et aftensmåltid hvor alle er samlet, alle er glade, griner og fortæller historier – ordene bare flyder fra smilende ansigter, ord som kan du huske og ja, og hvad med dengang …
Og jeg kan slappe af, i det næste lange stykke tid skal jeg ikke tænke på hvordan det går, om det er på vej ned ad bakke, om han overlever eller selv vælger en anden og tragisk udvej.
Om drengene finder ham, enten slemt tilredt eller for sent – den angst der konstant har siddet i mig i uendelig lang tid, er langsomt ved at slippe sit greb. Det kommer i små bidder af skiftevis jublende glæde og tårevædet lettelse – det er som at få livet tilbage i små bidder, at have mulighed for at trække vejret frit igen.
Det er så enorm en lettelse, at det kun langsomt trænger ind i alle kroge og fibre …
Jeg ved godt det ikke er overstået endnu, at problemet ikke bare er løst med 5 ugers indlæggelse, men det er en begyndelse, og et mirakel jeg aldrig troede ville ske, og jeg vil give mig selv lov til at smide alle bekymringer over bord og tro på det. Tro på at derngene får deres far tilbage og kan komme videre i deres eget liv.
Og jeg, jeg skal leve uden angst og kun koncentrere mig om mit eget liv og alle de glæder det indeholder.
Må I alle sammen få en fantastisk søndag
Hvor er det dejligt at læse, Anette!!! Jeg har flere kolleger, der er blevet reddet på målstregen og aldrig har rørt en dråbe efter deres afvænning.
SvarSletTillykke - jeg krydser fingre for, at drengenes far nu er motiveret for at lægge sin livsstil om og får et netværk af tørlagte, som Ole Michelsen og Noller Olsen har skrevet så fint om i deres bøger. KH
Tak Gitte, jeg håber også han er kommet så langt ned, at han kan se, det er den eneste rigtige vej frem.
SletLige nu har jeg kun lyst og overskud til at glædes.
KH Anette
Det er den bedste nyhed længe og meget glad på dine og drengenes vegne... det er bare så super at hører og nu går det den rigtige vej... x finger for at det bare holder men hvorfor skulle det ikke det... han kommer jo også til at se anderledes på tingene efter de 5 uger... Knus og kram
SvarSletTak May Britt, ja det er den bedste nyhed meget længe og jeg er så lettet og så glad på drengenes vegne. Uanset hvad er sker fremover, vil de altid kunne sige at de gjorde alt hvad de kunne for deres far og tage det med sig i deres liv fremover. Det er det allervigtigste.
SletKH Anette
Hvor ER det en god nyhed. Det er stort og fantastisk! Nej det er ikke gjort ved 5 uger - men han har selv villet det - og indset at han er syg og har brug for hjælp!
SvarSletJeg håber det lykkes uden alt for mange huller i vejen!!
Tak Kong Mor, det håber jeg også - og lige nu tror vi på det og nyder bare, at vi kan glæde os.
SletKH Anette
Det er da bare den bedste nyhed for jer alle. Jeg krydser fingre og tæer og håber af hele mit hjerte, at dine drenge og deres far kan tage hul på nogle gode år uden alkohol.
SvarSletGod søndag aften hos dig.
Tak Inge. Det håber jeg også.
SletKH Anette
Håber virkelig det lykkedes for jeres familie - god søndag aften Anette :-)
SvarSletTak Bettina. Og en god uge til dig, pas nu på ikke at forsvinde ned i en flyttekasse ;o)
SletKH Anette
Det første skridt er altid det sværeste, men nu er det da taget! Det er flot og jeg håber virkelig for jer, at der kommer noget godt ud af det. Et sådant misbrugsgen er djævelens forbandelse.
SvarSletTak Fru Olsen, ja det er noget djævelskab, og det er et stort skridt, som jeg aldrig troede han ville tage, så det gør glæden endnu større.
SletKH Anette
Se nu havde jeg lige skrevet en længere kommentar, hvilket ikke lykkedes at få gemt. Men testen ville... Prøver igen.
SvarSletDet første skridt er altid det sværeste, og nu er det jo klaret. Og så gælder det om at tro og håbe på det bedste. Han skal jo virkelig ville det, og mon ikke han har det ønske dybt nede?! Et misbrugsgen er virkelig djævelens forbandelse!
Nu lykkedes det flere gange :O)
SletVi har valgt at tro på det, og når han er kommet så langt, så tror jeg også han ved, det er den eneste vej frem.
KH Anette
Hvor er det dejlig læsning. Jeg krydser fingre for et positivt forløb. Starten har sikkert været en overvindelse i sig selv, så der er grund til optimisme.
SvarSletTak Susanne, ja vi har valgt at være optimistiske, og tro på, at der nu er en vej frem.
SletKH Anette
Sikke en lettelse for jer alle, og fint at han selv har indset at han har et misbrug, det er det sværeste at få en alkoholiker til at indrømme..Jeg håber det bedste for jer allesammen..;-D
SvarSletTak Annemarie, ja og han har også indrømmet det over for andre, der ikke vidste problemet eksisterede, så det tager vi som et tegn på, at han virkelig har erkendt sit problem.
SletNu skal vi have en sommer med smil og glæde.
KH Anette
Jeg kan godt forstå du føler lettelse, nu hvor en tung byrde er fjernet fra skuldrene. Dejligt at I også kan nyde, hygge og have det sjovt, det skal der helt være plads til i livet.
SvarSletJa Pia, det er virkelig en tung byrde der er fjernet, faktisk forstår man først rigtig hvor tungt det har været, når det forsvinder. Så det tager lidt tid, før man helt forstår det. Og ja der skal være plads til at have det sjovt og glædes.
SletKH Anette
Hvor er det dejligt for jer alle, Anette:-) Tænker masser af positive tanker og sender afsted til jer:-)
SvarSletTusind tak Gitte :O)
Slet