torsdag den 12. april 2012

Kreativitet er en underlig fisk

Det er noget underligt noget, med det der kreativitet!
Det kommer og går ligesom efter helt eget forgodtbefindende, og ikke efter min tid og mine ønsker.

Jeg havde en helt klar plan om at være rigtig kreativ i påskeferien. Jeg skulle tage en masse portrætter, prøve nye ting og være rigtig aktiv. Det er længe siden, jeg har haft tid til at fotografere, så nu skulle det være. Men så valgte kreativiteten fuldstændig at udeblive.

Og selv om jeg gerne vil, og tiden er der, så glider det bare ikke. Der kommer ikke noget godt i kassen, når kreativiteten ikke er til stede. Og den kan ikke bare hives op af baglommen.

Gudskelov har jeg aldrig haft det sådan til en bestilt opgave, det glæder jeg mig altid til og er spændt og fuld af ideer, som er opbygget gennem god tids forberedelse.

Men til de mere spontane ting, der kan kreativiteten komme og gå som det nu bedst passer den - og det er altså ikke særlig praktisk.

Nogle gange handler det om ro til fordybelse, hvis den ikke er til stede, går det bare ikke - jeg skal kunne lade mig fuldstændig opsluge, blive væk i processen og glemme alt andet.

Ofte kommer det af sig selv, når jeg går i gang, andre gange kan jeg slet ikke komme ind i den der tilstand af at glemme alt andet, og så lykkedes det bare ikke - billederne sidder ikke lige i kassen, og jeg kan lige så godt lægge det på hylden og vente til en anden dag.

Hvordan har du det med kreativiteten, kan du hive den frem, når du ønsker? eller skal der noget bestemt til, for at det glider for dig?

13 kommentarer:

  1. Nej jeg kan heller ikke stampe foto-kreativitet frem bare fordi jeg har tid til at tage billeder. Nogle dage "ser" jeg motiverne overalt, og nogle dage kigger jeg bare, og ser ikke et eneste motiv.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er underligt man kan gå samme tur på to forskellige dage og gå helt forskellige resultater i kameraet.
      KH Anette

      Slet
  2. Nej kan ikke bare hives frem men skal helst komme af sig selv... hi hi... jeg får gerne mange rigtig kreative tanker når jeg har mega hovedpine og så er lysten ikke til at sidde ved scrapbordet... hi hi... men godt med en blok så man lige kan lave notater... Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med en blok til notater er en god ide, sådan en har jeg også fået lavet mig.
      Knus

      Slet
  3. Jeg har et kamera med mig altid, og hvis lyset og motivet er der, hiver jeg straks kameraet frem. Jeg tror, jeg tager cirka 30 billeder hver dag i gennemsnit - i går var det 125. KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt at altid at have et kamera ved hånden. Jeg har også altid mit lille kamera med mig, men jeg syntes ikke altid tiden er der, til at få det brugt.
      Men godt du har tid, alle dine billeder nyder vi andre jo godt af hver dag på din blog.
      KH Anette

      Slet
  4. Ligesom Inge, nogle gange er der motiver allevegne, andre gange kan man ikke se dem...Men jeg har næsten altid et kamera med mig, man ved jo aldrig..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har næsten også altid et kamera med. Men er vist ikke lige så aktiv som dig til at bruge det. Kan se på dine B/W billeder, at du bruger det meget mere på tur end jeg gør.
      KH Anette

      Slet
  5. Sidst jeg havde en blokering, varede den i 20 år...
    Det er sandt.
    Nå, men det er heldigvis undtagelsen. Hvis man presser citronen for hårdt, som jeg gjorde, er det hvad der kan ske. Jeg tror bare at man skal lade det glide, det kommer igen.

    Nu om stunder, er jeg så heldig at jeg ikke har tilstrækkelig tid, så jeg har Krea-tanken på fuld :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan en blokering håber jeg ikke jeg støder ind i :o) Men godt du er kommet i gang igen, jeg nyder at følge med og lade mig inspirere af dine dejlige billeder.
      KH Anette

      Slet
  6. Nej, det er ikke nemt. Er det en bestilt opgave, så er arbejdet ekstra hårdt, fordi der er deadline på, og det behøver ikke nødvendigvis være at fotografere. Jeg tænker især på den tid jeg skrev sange. Nogle gange kom teksten næsten af sig selv, og kunne klares på få timer. Andre gange brugte jeg flere dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forestille mig Pia. Jeg har enkelte gange skrevet sange sammen med en veninde, og nogen gange sidder vi bare helt tavse og kan slet ikke komme nogen steder, så går vi hvert til sit og når vi mødes igen flyder det bare. Tror godt man kan få lidt præstationsangst, når en sang bare skal være færdig.
      KH Anette

      Slet
  7. Selvfølgelig kender jeg til både blokeringer og oversprings handlinger. Til tider tager det bare pokkers lang tid at få hevet sig selv op ved håret. Som oftes hjælper det hvis jeg oplever et øjebliks oprigtig glæde.

    Jeg holder Show off Party, så her får du en forårs udfordring fra mig: 'Vis os din bedste/mest skæve Plantekrukke, potte,spand -eller kasse'

    Det vil være hyggeligt hvis du vil deltage
    knus Frida

    SvarSlet