Så kom julen

Så kom julen også her til familien. Jeg skal altid have overstået fødselsdagen i november, før jeg rigtig kan begynde at tænke på jul. Men nu begynder stemningen så småt at snige sig ind på mig.

I dag har jeg været på store-jule-indkøbs-dag, desværre ikke for mig selv, men for firmaet. Sammen med en kollega har jeg de sidste mange år arrangeret pakkekalender på arbejdet. Vi køber 24 gaver til damer og 24 til herrer. Trækker lod og offentliggør hver dag de to heldige vindere, der må hente sig en gave under juletræet - og skal huske at tage en pakke i den rigtige farve - røde til damer og grønne til herrer.

I år var budgettet lidt større, så hver gave ligger mellem 30 og 50 kr., så det har været rigtig sjovt at finde så gode gaver som muligt, gaver der er brugbare for alle. Og det er faktisk muligt at finde rigtig mange gode ting til den pris - jeg vil faktisk gerne vinde dem alle. Men jeg må nøjes med een, hvis jeg er så heldig at blive udtrukket - og så ved jeg godt hvad jeg vælger ... men det er jo en hemmelighed.

                      

Adventskransen er også klar, dog uden krans. I år blev det et aflangt fad med lys, pyntet med stjerneanis, kanelstænger og kaffebønner, det dufter dejligt. Jeg mangler bare tallene, jeg ved jeg har de fire tal et sted, men nu er 3 skabe gennemrodet, og væk er de.

Jeg må på loftet i julekasserne eller på indkøb... Indtil videre er det det eneste julepynt, men når jeg nu skal på loftet og lede efter tallene, mon så der ikke kommer en enkelt kasse med ned. Men det må vente til søndag.

Først står den på risalamande - i aften skal grøden koges og i morgen skal risalamanden med til julefrokost i mc-klubben og så skal der julehygges - det bliver en fest... og jeg glæder mig.

God julehyggeweekend til alle

Fødselsdag og dejlige gensyn

Så blev den store søn fejret, fik gaver, god mad, herligt selskab og en dejlig dag.

Et dejligt par gjorde dagen ekstra særlig. Sønnen havde inviteret sine game dagplejeforældre, de dejligste mennesker man kan have til at passe sine børn. Kirsten var dagplejemor og Erik deltog i alle de timer han var hjemme fra arbejde, og senere da han gik på efterløn – hele dagen.

Det var som at have sine børn hos deres bedsteforældre, og vi har holdt kontakten siden hen, dog med års mellemrum. Da sønnen blev 15, så vi dem for første gang i en del år og nu igen til 18 års fødselsdag. Og de er lige elskelige og elsker stadig mine to store drenge – og det er gengældt.

Når sådan en stor knægt får valget om at invitere lidt flere end bare familien, og de første han tænker på er sine dagplejeforældre, så ved man de har haft en skøn barndom i deres hjem. Gid alle børn kunne blive passet på den måde, når mor og far skal arbejde.

Søndag blev en slappe af dag, jeg tog en tidlig tur ud i disen for at fotografere lidt. Kom dog lidt for sent af sted – var lidt træt efter lørdagens festivitas. Men lidt blev det da til…

Først mine to pause-bænke, hvor jeg kan nyde naturen:

Træer i disen:

Der er god føde til fuglene til vinter:

Og næsten hjemme, mødte jeg ham her – er han ikke bare dejlig – en ung skimmel på vej i skoven, ham vil jeg gerne møde hver gang jeg er i skoven:

Ha’ en dejlig uge …

Dejlig weekend

En dejlig weekend er slut og nu starter en ny uge.

Lørdag var der blog-træf i Hillerød, arrangeret af Madame. Det blev til et par hyggelige timer i rigtig godt selskab. Næste gang -  for det skal helt sikkert gentages - har jeg forhåbentligt mere tid, så jeg kan nå at snakke med mange flere. Så tak til Madame for arrangementet.

Vel hjemme fra Hillerød ventede kæresten, men han sad og frøs - jeg gentager frøs. Det gør min store, stærke kæreste ellers aldrig. Men han mente nok, at han var ved at få den der dødelige mandesygdom - altså var han ved at blive en lille smule forkølet. Så han skulle naturligvis tages ekstra godt af.

Søndag stod i fotografiets tegn - GodtFoto havde arrangeret workshop i Lightroom. Vi var 10 fotografer med større og mindre viden om programmet. Så de mere vidende fik lov at dele ud af deres erfaringer, og vi andre kunne suge til os af deres kundskaber.

Det er godt med fællesskaber - uanset om det handler om foto eller bloggeri - er det dejligt at være sammen med andre med samme interesse.

Nu starter en ny uge, og sikke en uge. I morgen fylder min ældste søn 18 år - tænk en gang 18 år. Og han skal naturligvis fejres, så forberedelserne er i gang til en hyggelig middag med familie og venner på lørdag. Der er kun lige et par arbejdsdage, en kursusdag og en fridag (hvis man kan kalde en knokle-rundt-og-blive-færdig-dag det), og så skal vi feste.

Må du få en dejlig uge.

Moskeer i Istanbul

Vi besøgte naturligvis også Den Blå Moske i Istanbul, eller som den egentlig hedder Sultan Ahmed Mosque. Ja vi besøgte den faktisk flere gange, de første 2 gange mens der var bøn, og så er der ikke adgang for turister.

Tredie gang var vi mere heldige og kom også indenfor, men det blev en hurtig tur igennem moskeen. Der var utroligt mange mennesker, støjniveauet højt, og det var sidst på dagen, og benene trætte. Så jeg har kun nogle få billeder derfra.

Til gengæld har jeg en serie billeder fra en anden, mindre og meget smuk moske, og med den stilhed, jeg normalt forbinder med en religiøs bygning. Jeg har desværre hverken navn eller fakta om den, så billederne må tale for sig selv -  de kommer sidst i serien.

UPS her snyder Windows Live mig lidt, så i den serie du ser her på siden ligger den lille moske til sidst, men hvis du ser billederne igennem som diasshow, ændrer rækkefølgen sig – øv – men de meget lyse billeder er fra den lille moske.

		Den Blå Moske Vis diasshow Hent alt

Fakta om Den Blå Moske: Den er bygget af Sultan Ahmet den første af Sedefkar Mehmet Aga. Byggeriet startede i 1609 og den blev færdiggjort i 1617. Den hedder oprindelig "Sultan Ahmet Cami", men turisterne kalder den for den blå moske på grund af dens mere end 20.000 blå kalker. Den har 6 minereter, kuppelen er 43 m høj og der er 260 mosaikvinduer.

Hagia Sophia – Den Hellige Visdom

Det er tid til at besøge Istanbul igen, denne gang kommer du med til Hagia Sophia, der betyder Den Hellige Visdom. Er du ikke til al den historiske fakta, så rul ned til billederne, det er et fantastisk bygningsværk.
Men først må jeg fremhæve eet billede. Bygningen har både været kirke og moske, og her kan man både se en mihrab (bedeniche vendt mod Mekka) sammen med et billede af Maria med Jesusbarnet. Som med resten af Istanbul overraskes man herinde af de mange kontraster.
Hagia Sophia er det største og mest imponerende byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).
Den nuværende bygning er opført i 532 - 537. Den blev tegnet af arkitekterne Anthemios af Tralles og Isidor af Milet, som skabte en ny og epokegørende byzantinsk bygningstype, der fik gennemgribende betydning for senere kirke- og moskébyggeri. Grundplanen er omtrent kvadratisk, og hele den rumlige udformning leder frem til den næsten svævende midterkuppel. Kuplen har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj.
Bygningen er blevet skadet flere gange ved jordskælv. Kuplen styrtede sammen ved jordskælvet i 558, og der var mindre nedstyrtninger i 989 og 1346. Alle indvendige overflader er beklædt med marmor vekslende med gyldne mosaikker forestillende enten helgen- eller kejserbilleder eller tapetlignende geometriske mønstre.
Hagia Sophia var hovedkirken i det Byzantinske Rige. Kirkelige handlinger blev foretaget af Konstantinopels ortodokse patriark. Kirken var også hjemsted for ceremonierne i forbindelse med indsættelse af byzantinske kejsere.
Under det 4. korstog blev Konstantinopel erobret af en frankisk/katolsk hær, og byen blev hovedstad i det Latinske Kejserrige (1204-1261). Bygningen var romersk-katolsk domkirke.
Efter grækernes generobring af byen i 1261 blev den igen ortodoks kirke, og efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til moske, og bygningen blev delvist ombygget i de følgende århundreder med tilføjelsen af fire minareter og en minbar. Mosaikker med kristne motiver blev efterhånden malet over, men vesteuropæiske rejsende nævner eksempler på kristne billeder i bygningen i mere end 150 år efter den tyrkiske erobring.
En del af mosaikkerne blev genfundet og beskrevet af Gaspare og Giuseppe Fossati, to schweiziske arkitekter der renoverede bygningen 1847-49. Deres arbejde omfattede ikke en egentlig konservering af mosaikkerne, og som en del af deres arbejde blev billederne overmalet igen. En stor del af den oprindelige udsmykning var allerede gået til grunde, og et større antal mosaikker blev ødelagt af et jordskælv i 1894.
I 1934 blev bygningen omdannet til et sekulært museum. Efter bygningens omdannelse til museum blev de overlevende billedmosaikker konserveret og med enkelte undtagelser afdækket af et hold amerikanske konservatorer. Det arbejde fandt sted gennem den sidste halvdel af 1930'erne.

		Hagia Sophia Vis diasshow Hent alt

Det er eet af de steder jeg gerne vil se igen, man er meget lille når man står 56 meter under kuplens hvælving.