fredag den 17. juni 2011

Middel mod træthed

Som I jo ved, var jeg ufattelig træt i går. Men på vej hjem i bilen, var den lune luft, der sendte vindpust ind i ansigtet så lokkende, at jeg besluttede, at jeg måtte ud og have frisk luft.

Så snart jeg kom ind ad døren, satte jeg de nyindkøbte madvarer i køleskabet, sagde hej til drengene, skiftede sko og snuppede kameraet - og en pose, hvis nu regnen skulle overraske mig inden jeg kom hjem igen.

Helt glad over den nyvundne energi gik jeg med raske skridt ned til søen og skoven ...

Køerne var kommet på græs, og i år ser det ud til
at være to køer med deres tyrekalve,
 en lille flyver sidder og samler nektar,
hvis jeg skulle vælge, ville jeg også lande her,
den er da smuk.

  Åh, alle de gule iris står i blomst,
de står som små gule sole i alt det grønne,
fingerbøl står også flere steder og knejser.

 Hvis man er ko, må man vende om her,
 jeg kan heldigvis komme videre og i det lave
moseområde kan jeg komme tæt på iris'erne,
 de er som små kunstværker.

Videre går det langs stien
op på det tørre igen,
her står gule smørblomster og svejer i den lette vind,
 og hele det lille runde vandhul er fyldt med gule iris
(klik på billedet og se det i stort).

 Til Annemarie: Her står kæmperne med fødderne
under jorden, men de har åreknuder :o)
 og hvad de har gang i her,
det ved jeg simpelthen ikke.

 Hybenbuskene står med deres
spæde lyserøde blomster,
 denne her lille fætter har jeg aldrig set før,
den er ikke ret stor, men meget klar i farverne.

 Hov, på vej hjem kom mindste søn cyklende

Det var en skøn tur i det grønne, aldersbarometeret faldt helt ned til 35 tror jeg - og humøret steg tilsvarende. Og så satte jeg mig med god samvittighed i sofaen og nød aftenen.
(Husk du kan se alle billederne i stort format ved at klikke på dem)

6 kommentarer:

  1. Godt at du fik lidt energi, det hjælper tit med frisk luft..Dejlige billeder og et lækkert sted du bor..Det er nogle ordentlige åreknuder kæmperne har..;-D Der er også masser af iris i vores område, de er så kønne..;-D En god weekend til dig.

    SvarSlet
  2. Jo, den er god nok...
    Ofte er den følte fysiske træthed noget der i hovedet. Og det kan ofte blæses bort med frisk luft, som i en løbetur, gåtur eller fototur :)

    SvarSlet
  3. Annemarie: Ja det er et dejligt sted jeg bor, med naturen lige uden for døren og alligevel kun 5 min. gang fra bymidten. Tak - og også god weekend til dig.

    Kim: Velkommen til, ja frisk luft er godt for både krop og sind. Og kameraet får mig altid til at glemme tid og sted og slappe af. God weekend.

    KH Anette

    SvarSlet
  4. Ja det er bestemt et super dejligt sted du boer... og utrolig smukke billeder... god weekend.. Knuzz

    SvarSlet
  5. Sikke nogle skønne billeder du har taget - er det mon fra Tokkekøb Hegn? Jeg er vild med alle de iris, man kan se i naturen i øjeblikket, både gul og blå. Det er smart, at man kan klikke dine billeder store og nyde alle detaljerne!
    Kh og en rigtig god lørdag til dig.

    SvarSlet
  6. May Britt: Tak, og også god weekend til dig. Knus

    Madame: Tak for roserne, nej denne gang var det ikke Tokkekøb Hegn. Ja det er rart at man kan se billederne i stor størrelse, uden at indlægget kommer til at fylde alt for meget. Du ønskes også en god lørdag.
    KH Anette

    SvarSlet