fredag den 20. maj 2011

Klar parat

Jeg er ved at gøre klar til at fotografere til en konfirmation.

Alt skal huskes, Kamera (selvfølgelig), blitz, forskellige optikker, ekstra memorycard, ekstra batteri til både kamera og blitz, fjernbetjening, trådløs sender til blitz, travel-disk (til at læse billeder over på, hvis alle memorycard bliver fyldt).

Og da jeg ikke ved hvordan lokalerne ser ud må flash-anlæg og bagklæde også hellere komme med, og kabeltrumle og stativ.

Taskerne hober sig efterhånden op. Men nu er jeg vist ved at være klar, så går turen ud til festklædte og glade mennesker, og en konfirmand, der har glædet sig til dagen i meget lang tid.

Det er en herlig dag at være tilskuer til - og forhåbentlig få gengivet for eftertiden. Både de situationer alle forventer, og så de små skud, der overrasker bagefter. Alt det der skal genopfriske og give gode minder fra en herlig dag.

Dyb indånding - jeg er klar, det bliver en travl og sjov eftermiddag.

6 kommentarer:

  1. Du må ha' en rigtig dejlig dag og ved du nok skal få de helt rigtige pletskud... har fået vasket mc til vores fællestur i morgen... ss... Knuzz

    SvarSlet
  2. Jeg håber, du fik en mase gode billeder i kassen! Det lyder spændende, Anette - er du mon professionel fotograf, når du har kabeltromle med - det minder lidt mig om mig, når jeg tog ud som lydtekniker :-)
    Kh

    SvarSlet
  3. Håber at du får/har haft en dejlig dag med at fotografere og at konfirmanden får nogle gode minder..;-D

    SvarSlet
  4. Hej May Britt, Madame og Annemarie
    Det blev et par timer med masser af billeder, både uden for kirken, til velkomstdrinken på terrassen og ved forretten. Så var der et familiemedlem, der tog over.
    Heldigvis - for både familien og fotografen - var det dejligt solskinsvejr. Så det bliver vist ca. 150 billeder af festglade mennesker til minde om dagen.

    Madame, jeg er ikke professionel fotograf, men har fotograferet i mange år, og har også flash-anlæg med flere lamper og bagklæde til portrætfotografier. Og da jeg ikke vidste hvordan lokalerne så ud, var hele udstyret med for en sikkerheds skyld :o)

    Får jeg familiens tilladelse, skal I nok få nogle af billederne at se.

    God weekend til jer alle
    KH Anette

    SvarSlet
  5. Hold da op - der bliver da ikke overladt noget til tilfældighederne ;-)
    Håber det blev godt.

    SvarSlet
  6. Hej Fru Olsen
    Hvis det hele ikke er med, er det altid det derhjemme man lige står og mangler. Så hele grejet kommer med.
    Brugte kun standard kamera/objektiv og blitz samt ekstra memory-card. Men det skyldes også det gode vejr, solen havde tændt den store lampe og en hel del af billederne kunne tages udendørs, det gør det hele meget nemmere :o)
    KH Anette

    SvarSlet