... men sjældent en tilbage.
I perioder af vores liv står vi alle i situationer, hvor vi ikke kan se vejen ud af problemerne - i venskabet, ægteskabet, arbejdsforholdet eller noget helt andet.
Det kan være svært at se en løsning, eller det kan være svært at gennemføre den, enten fordi vi er bange for konsekvenserne, for at blive såret eller at såre andre. Og fordi vi ved, at der sjældent er en vej tilbage, bliver beslutningen endnu sværere at tage.
Urmennesket i os vil enten kæmpe eller flygte - og hvis problemerne har tårnet sig op, kan det se lettest ud at flygte. Og nogen gange er det også den rigtige løsning.
Men andre gange er der grund til at kæmpe - kæmpe for at bevare venskabet, ægteskabet osv. Måske betyder vejen ud, ikke ud af forholdet, men bare ud af det vacum, vi er havnet i. Måske skal vi ikke skilles, men leve sammen på en anden måde.
Hvis vi ønsker os noget andet, må vi selv gøre noget andet, må vi ændre måden vi agerer, måden vi omgås. Nothing comes from nothing.
Men det kræver at vi tør tage det første skrid, tør være åbne, tør være sårbare, tør risikere at blive såret. For der skal to til forandring, begge parter skal ønske at gå ad nye stier sammen.
Og hvad nu hvis ...
Hvad nu hvis, er der ingen, der kan svare på, men der er en vej ud, uanset hvad der sker - og måske er vejen ud netop vejen tilbage til det gode ... Eller vejen ud til friheden ...
Men du skal tage det første skridt ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar