lørdag den 22. november 2014

Jeg har købt en bog

.... sådan en med rigtige sider man kan bladre i, og nogle fantastiske billeder.

Ellers læser jeg efterhånden kun e-bøger, men denne her er helt speciel. Jeg har ønsket mig den siden den udkom i 2012, den har stået på hver eneste ønskeseddel. Men den er ret dyr og findes ikke i alle boghandlere, så jeg har aldrig fået den.

Så tænkte jeg, hvis jeg ikke får den til min 50 års fødselsdag, så køber jeg den selv !

Det gjorde jeg ikke, og da der var gået lidt tid og jeg havde nydt alt det jeg faktisk fik til min fødselsdag, så var det tid at købe min ønskede bog.

Og så var den udsolgt! Udsolgt fra forlaget og alle de sider jeg ledte efter den. Jeg var SÅ ærgerlig og skuffet.

Efter et par uger søgte jeg igen, googlede bogen på alle leder og kanter. Og jeg fandt den.
Et professionelt fotocenter der hedder Hother, som jeg ikke kendte i forvejen, havde den i deres webshop. Jeg bestilte den straks. Og var meget spændt på, om det nu var rigtigt. Jeg frygtede mest af alt at få en mail med  "Desværre det var en fejl, den er udsolgt".

Men den kom med posten efter 2 dage - og den er alt det jeg havde håbet på, den er smukt illustreret og skrevet i et tilgængeligt sprog.

Det er bogen SE her! af Rudi Hass (for det vil du vel snart gerne vide), den handler om at fotografere, eller rettere om billedkomposition.



Så når jeg har læst og forstået den (det tager nok lidt tid) så bliver mine fotografier (måske) meget bedre. Uanset om de gør det eller ej, så er den en skøn bog.

Du kan læse mere om bogen og se nogle af dens billeder her (så læser jeg lidt i min bog imens):

Dansk Fotografisk Forening
DJ Fotograferne (brug linket "Se sideeksempler her" for at se et udsnit af bogen)


8 kommentarer:

  1. Mmmm, ser lækker ud, den bog! Jeg køber også somme tider flotte fotografibøger - og selv om jeg ikke lærer at blive så dygtig (man kan jo altid prøve) - så giver de masser af inspiration. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mia, og inspiration er altid godt - om ikke andet, gør det en i godt humør.
      KH Anette

      Slet
  2. Hvor ser det spændende ud, Anette! Det vil også lige være en bog for mig. Dejligt at du lagde et link med eksempler fra bogen. Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte, ja det ville helt sikkert også være noget for dig.
      KH Anette

      Slet
  3. Ja, den er godt nok dyr Anette.
    Men de otte siders smagsprøver, efterlader til gengæld et indtryk af noget solidt, og gennemarbejdet.

    Tillykke med den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kim, nu har jeg læst første kapitel, og det lover rigtig godt for resten. Det er skønt med en så gennemarbejdet bog på dansk. Jeg er sikker på den bliver alle pengene værd, trods prisen :-)
      KH Anette

      Slet
  4. Uhhh hvor lyder det som en lækker bog, den vil jeg da kigge lidt på. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, det kan jeg kun anbefale - men pas på den kan godt gå hen og blive et "must have".
      KH Anette

      Slet