Sikke en skøn morgen, jeg elsker efterårets farver og morgendis ...
(klik på billederne for at se dem i fuld størrelse)
(klik på billederne for at se dem i fuld størrelse)
Jeg sad ellers roligt med min morgente, da jeg pludselig så at disen lagde sig tungt over træerne overfor. Ud af sofaen, på med tøjet og kameraet over skulderen. Det gik så stærkt at jeg glemte et par ting men det vigtigste - kameraet - var med, så pyt.
Der var skønt derude, disen lå tungt om træerne, men solen var også ved at brænde igennem på de åbne områder.
Søen var hyldet ind i orange efterårsfarver og dis. Og ude på det åbne stykke stod de få birketræer, der overlevede stormen og strakte sig højt over disen. Som for at sige, vi er de få overlevende.
Det blev til flere timer ude, jeg kunne slet ikke komme hjem. Selv da bukserne var våde efter at have knælet for at tage billeder af alle vanddråberne, balancerende mellem køernes efterladenskaber og brombærgrenenes torne, havde jeg stadig ikke lyst til at gå hjem.
Så jeg tog den lange tur gennem skoven hjem, fulgt af solens stråler og et fantastisk lys. Efter sådan en morgen, kan det kun blive en god dag.
Sikke nogle smukke billeder - wow! Det gælder om at komme ud og fotografere, når vejret og lyset er så flot som på dine billeder. Kh
SvarSletTak Gitte, ja det handler om at være parat når lyset og vejret arter sig. Især lyset betyder alt for billederne.
SletKH Anette
Det er pletskud, flotte, flotte billeder, og de bliver kun bedre af historien om at knæle mellem kokasser og våde bregner - du har givet en fantastisk smuk oplevelse af årstiden, en ny energi til dagen i dag :-)
SvarSletTusind tak for de smukke ord Donald
SletKH Anette
Det var rigtigt nok en herlig morgen Anette.
SvarSletOg du har fået meget ud af den, skal jeg lige love for. Sikke mange, og flotte billeder. Man forstår nemt, hvorfor du havde en god tur, det ses på billederne.
Tusind tak Kim, det var en skøn morgen, det kan man leve højt på længe.
SletKH Anette
Helt fantastiske flotte billeder...
SvarSletTak May Britt :-)
SletKH Anette