Den sidste store tur

Det er blevet til en lang pause i blogland, jeg håber, jeg stadig har lidt læsere tilbage.

Hvor skal jeg starte med de sidste måneders begivenheder? Jeg må starte med en slutning.

Efter ni ædru måneder tog Mr.X endnu en nedtur i flasken – og det blev hans sidste!
Han døde den 23. september.

Ældste søn blev ringet op kl. 05, hans far var indlagt på Hillerød Sygehus, han havde haft voldsomme kramper og et langvarigt hjertestop og havde kun få timer tilbage.

Hele familien var vågen på meget kort tid. Ældste søn ville gerne op på hospitalet, yngste ville blive hjemme. Jeg var splittet mellem de to, men yngste ville gerne være alene, så jeg kørte til Hillerød med den store. På vejen blev vi ringet op igen – deres far var død.

Vi fortsatte alligevel, den store havde ikke set sin far i ni måneder og mente ikke han ville forstå det, hvis han ikke så sin far. Vi fik en rigtig god samtale med lægen, der forklarede, hvad der var sket siden indlæggelsen. Han havde ikke haft smerter og havde ikke lidt, det var det vigtigste for drengene.

Vi gik ind for at se ham, og den store fik sagt sit farvel og fik set sin far efter næsten et år uden kontakt. En far der nok har svigtet i de senere år, men som også var så meget mere end alkoholproblemerne.

Så hjem og give den mindste besked, flere tårer og flere kram.

Begge drenge var trætte og lagde sig til at sove. Jeg satte mig i stuen med hovedet fyldt med tanker – der var et par telefonsamtaler der skulle klares, men det var stadig for tidligt at ringe til nogen.

Hvordan trøster man to drenge der har mistet deres far – jeg vidste det ikke. Jeg har gudskelov ikke mistet nogle af mine forældre. I de fleste andre situationer har man som forældre selv været der engang, kender følelsen og kan sætte sig ind i deres situation, men jeg kunne ikke sætte mig ind i deres følelser – og jeg følte mig lidt magtesløs lige der med to sovende drenge. Og i den situation jeg så længe havde ventet og frygtet. Nu var vi midt i det!

--- o O o ---

Jeg skal nok fortælle, hvordan det er gået efterfølgende, men ikke i aften …. det gør både godt og ondt at få sat ord på.