Musik, musik, musik - og "syge" børn

Jeg elsker musik, og mange forskellige slags musik, alt efter stemning og humør.

Og der har for nyligt været flere forskellige cd'er jeg gerne ville have, men det er ikke lykkedes mig at finde og købe dem. Man kan jo hente alt på nettet, men jeg ønsker ikke at piratkopiere.

Men nu bruger jeg Spotify, og jeg er helt solgt. Jeg ved godt, der har været diskussion om, hvorvidt kunstnerne får betaling nok for den streamede musik. Men jeg hører musik jeg aldrig ville have købt.

Og jeg nyder at vælge en kunstner og bare lytte til dennes musik, lige så længe jeg gider. Og nogle af mine gamle lp'er, som jeg aldrig har fundet på cd, kan jeg nu høre igen. Det er skønt.

I dag hører vi kun blid musik, for det er ikke blevet til så meget søvn i nat. Yngste mand var til fest i går, jeg selv kom først under dynen ved 01-tiden. Kl. 02 skerev den unge mand, at nu var han på vej hjem. Vel hjemme ca. ½ time senere kunne alle igen falde til ro.

Altså i 1 time, for så vågnede jeg ved den lyd, der omgående vækker enhver mor - lyden af et sygt barn. Kom lyden fra værelset eller badeværelset?

Det kom fra værelset - ud af sengen, en t-shirt over hovedet og ind til yngste, der kom vaklende ud af værelset med kursen mod badeværelset - noget slingrende.

Jeg kunne ikke lade være at trække på smilebåndet, gik ind og tog sengetøj af sengen og hentede en spand vand og en klud. Fik fundet en frisk dyne og hovedpude og lagt rent på sengen. Og spurgte til yngste mand om han var ok - der kom kun et par grynt bag døren.

I to timer blev han på badeværelset og led sine ungdomskvaler. Den lange blev også vækket, han skulle tisse og valgte til sidst at tage tøj på og så sig en tur og finde en busk.

Da yngste mand endelig kom ud fra badeværelset nåede han kun til værelset inden han igen blev dårlig, denne gang var der en spand klar og jeg hentede en våd klud og kunne få ham vasket lidt i ansigtet.

Kommentede smilende at der nok kom til at gå længe, før han igen skal have Blå Gajol - spægt om det fra den yngste, at der skal gå længe før han overhovedet skal have noget at drikke igen. Jeg puttede ham under dynen og smilede - så er den lektie også lært. Åh hvor har jeg ondt af ham, jeg ved jo godt hvor dårligt han har det, det lille puds - det er hårdt at blive stor.

Så vi taler stille i dag og er overbærende :O) - god søndag ...