Nu sidder jeg igen de første dage i det nye år og prøver at holde sammen på to drenge, der igen er blevet svigtet og skuffet af en far, der igen ligger underdreget i sine alkoholproblemer.
Det er prøvet før, mange gange – alt for mange gange. Faktisk besluttede vi sidste år (ja, nu er det jo så forrige år) til jul at vi ikke ville være hans redningsplanke mere, at han nu selv måtte beslutte om han ville leve eller dø, at vi ikke ville redde ham mere.
Det hjalp noget, han har kun haft problemer en enkelt gang omkring sommerferien – og så altså nu til nytår. Men selv om jeg ikke vil hjælpe ham, har jeg stadig to drenge, jeg skal tage mig af og snakke med.
Og så den store frygt, der hele tiden ligger i baghovedet, det der ikke må ske, at en af drengene låser sig ind i lejligheden og finder ham for sent. Og ene og alene af den grund er det stadig mit problem.
Det er stadig mig, der må gå den tunge gang op og låse mig ind, og se om der er liv. Jeg gider det ikke, og jeg hader ham for det. Men der er kun mig, hvis jeg skal skåne mine børn, og det skal jeg.
Det er som en stor tung dyne, der bliver lagt ned over mig, jeg orker ikke mere, energien forsvinder og vreden vokser. Men han skal ikke have lov at styre mit liv, så jeg kommer igennem, og jeg sørger for, at mine drenge kommer igennem. Det skal blive et godt år.
Puha det kræver eddermagme også noget styrke og energi det der. Har aldrig prøvet noget lignede men kan sagtens forestille mig, at det må være rædselsfuldt. Håber så meget at 2012 bliver et fantastisk dejligt år for dig og dine børn. Kram Bettina
SvarSlet1) drengenes far er ikke dit ansvar!
SvarSlet2) balancen er svær - men vigtigst er at du og drengene sammen finder et sæt spilleregler. Og ikke mindst faderen konfronteres med dette.
3) skal han have hjælp - er det ikke dig der skal være den gode samaritaner. Der skal anden prof. assistance til.
4) Det er slidsomt det du går igennem og byder dig selv, du skal ikke lide torten af hensyn til dine drenge.
5)ønsker dig alt det bedste for 2012 og håber du finder de rigtige løsninger, så det ikke går og slider på dig. Jo mere du bliver flået ind til skindet jo mindre overskud har du til dig selv og dine drenge.
Varme og velmenende tanker.
Det er en meget svær og opslidende situation, du er i. Jeg kender det fra en veninde, der i mange år har drukket alt for meget, og først da kroppen sagde stop, er hun nu holdt fuldstændig op med at drikke. Er der ikke nogen, der kan få din ex i behandling? Der findes jo god hjælp, som Noller Olsen og Ole Michelsen har skrevet så utroligt gribende om. Tanker til dig! Kh
SvarSletÅhhh for pokker da også, det gør mig ski ondt for jeg alle 3. Jeg kan ikke bidrage med noget fornuftigt, så jeg vil nøjes med at sende dig og drengene varme tanker.
SvarSletKh Inge
Åh Anette, det gør mig ondt for jer, det er så pisseopslidende...Jeg sender varme tanker, jeg ved selv hvordan det er med en alkoholiker i familien...Knus
SvarSletBettina: Tak, det er hårdt men vi skal nok komme igennem, jeg er heldigvis smadder stædig :o)
SvarSletDesign A la Camara: Nej han er ikke mit ansvar, og det ansvar tager jeg heller ikke, det eneste jeg sikrer mig er, om han er i live. Vi har allerede sat spilleregler op for ham og han vil ikke have hjælp. Så han må klare sig selv. Jeg tjekker ham kun for at undgå at min ældste søn gør det.
Madame: Han nægter desværre at få hjælp og hans krop er ved at sige fra, det tager ham op til flere dage eller uger at komme ovenpå efter han er holdt op med at drikke. Men som sagt, det må han klare selv. Jeg tager mig af mine børn og prøver at sørge for at de ikke får for store ar på sjælen.
Inge: Tak, varme tanker hjælper også.
Anne Marie: Tak, ja det er opslidende og jeg tager en tur ned i energimangel og fortvivlelse, men jeg kommer hurtigt op, når jeg har fået tid til at rase ud dernede.
Tak for alle jeres tanker og ord.
KH Anette
Øv en kedelig start på året... du er altid velkomme til at ringe, vil gerne lægge øre til hvis du trænger... Sende varme og trøstende kram herfra... ved du er stærk og I nok skal klare jer.. STORT knus
SvarSletAnette, det er noget rigtig lort at stå i. Især fordi dine drenge ikke endnu skal til at være voksne, fordi far er som han er.
SvarSletMan skærer heller ikke forbindelsen/lægger på is/holder pause, for det giver også skyldfølelse, hvis der sker noget. Den har jeg selv været på og jeg nåede ikke at få rettet op på det igen inden det var for sent. Skyldfølelsen sidder der endnu.
Håber I finder en løsning, som skåner drengen og dig, men også holder kontakt med deres far.
kh Kari
pyy lyder ikke let.. Ville bare lige skrive at du for tjerner et stort knus..
SvarSletMay Britt: Ja det var lidt kedeligt, men nu har vi haft vores to øv-dage og nu går livet videre. Der var lys deroppe i går, så han er i live, så behøver jeg ikke bekymre mig mere om ham.
SvarSletKari: Ja det er en balance der til tider er svær. Drengene er 15 og 18, så de bestemmer selv om de vil have kontakt. Den lille har dog forbud mod at gå op til sin far, så længe han er "syg".
Og det er for at de ikke skal få skyldfølelse over at komme for sent, at jeg påtager mig opgaven, at se hvordan deres far har det - eller groft sagt om han er i live og kan tage vare på sig selv - ja det er jo lidt underligt, for det kan han jo netop ikke, men så længe han kan stå på benene og sige nej, kan jeg ikke gøre noget og så må han passe sig selv, når han skridtet videre, indlægger jeg ham.
Så vi prøver at løse det med så lidt indblanding som muligt og så tage vare på os selv.
CS: Velkommen til, altid dejligt med nye besøgende - og med knus, tak.
KH Anette
Øv hvor er det synd for jer alle, Anette - jeg er selv vokset op med Kong Alkohol, så du skal også være rigtig velkommen til at skrive til mig på gittebarlev@gmail.com - det kan være lidt svært sådan at skrive en masse i et offentligt forum. Men flot at du deler dine tanker og oplevelser. Stort knus Gitte
SvarSletTak Gitte. Vi har efterhånden prøvet det mange gange, så vi har lært at håndtere det, især efter vi ikke forsøger at hjælpe længere, men bare tager os af os selv. Og ja, der er mange der er og har været i samme situation, derfor skriver jeg også om det, for det må aldrig blive tabu, så kommer vi ikke videre.
SvarSletKH Anette
Hvor er det surt. Jeg kan godt forstå, at du går før dine drenge og på den måde passer på dem. Også selv om du ikke har lyst. Det er tragisk, når det ender på den måde. Jeg har selv levet med for meget alkohol i barndommen. Det kan ind imellem lægge nogle tunge skyer.
SvarSletSusanne: Ja, det er surt, men jeg gør, hvad jeg kan, for at drengene skal komme igennem det uden for store men, de skal bære med resten af livet.
SvarSletKH Anette
Åh ha for noget. Det er ikke rart at være i klemme sådan. Jeg forstår dig godt.
SvarSletJeg bliver så gal på den slags mennesker - de er så egoistiske. Håber dine drenge kommer over det uden alt for slemme ar på sjælen.
Tanker her fra
Kongmor: Tak for tanker, jeg gør hvad jeg kan for drengene, tror det er vigtigt at vi kan snakke åbent om det og de har mulighed for at lukke deres tanker ud og bearbejde det på hver deres måde.
SvarSletKH Anette
Jeg håber, du har set den udsendelse, der lige har været vist på TV2, Anette. Kh
SvarSletMadame: Ja jeg har siddet og set den og har også tidligere set en af de andre udsendelser. Det er hårdt, især når man har det tæt på og kan sætte sig ind i deres situation.
SvarSletEn af de ting jeg igen blev bekræftet i, er at det er så vigtigt at vi (drengene og jeg) holder godt sammen og taler meget om, hvordan vi har det.
Jeg tror desværre ikke vi kan ændre på deres fars holdning til behandling, men vi kan holde sammen.
KH Anette