Det blev en rigtig lang dag i dag. Faktisk er jeg først færdig lige nu!
På vej fra arbejdet har jeg været på besøg hos en kvinde på Hospice, hun ønskede sig nogle billeder af sig selv og sine to voksne børn. Så dem havde jeg lovet at tage.
Det viste sig, at det måske blev i sidste øjeblik, men vi fik taget en række billeder og jeg har siddet og konverteret, beskåret og redigeret lige siden jeg kom hjem. Nu er de sendt til børnene og jeg håber, der er nogle imellem de bliver glade for. Og at hun selv når at se dem.
Jeg havde forberedt mig inden jeg kørte derud, og under selve fotograferingen gik det også godt, men det var hårdt at se billederne bagefter. Her kan man virkelig se udtrykket i deres øjen - og det gør ondt.
Men jeg glæder mig over, at jeg kunne hjælpe med hendes store ønske om billederne. Og med tiden håber jeg børnene bliver glade for dem.
Nu kalder weekenden, gid den må bringe glæde til dig derude.
Det var en hård dag på mange måder..Og jeg er sikker på at børnene, måske ikke lige nu, men i hvert fald senere bliver glad for billederne..Jeg er i hvert fald glad for de billeder jeg fik taget af min far på hospitalet..En god lørdag til dig..;-D
SvarSletMed tiden vil de helt sikkert blive glade for at der blev tager billeder, selvom det var i sidste øjeblik.
SvarSletNår jeg læser dit indlæg, så får det mig til at tænke på at man burde tage familiebilleder, mindst hver 2. år, for livet er ikke evigt.
God lørdag!
kh Kari
Det må have været hårdt.. især redigeringen. Jeg er sikker på børnene bliver glade for deres mors valg, når de får de hele lidt på afstand.
SvarSletHav en god lørdag.
Py det lyder som en barsk omgang. Men de skal nok blive super glade for dem alle sammen....
SvarSletPyha, det lyder hård, Anette! Jeg tænker, at det må være mærkeligt at have billeder af sin mor, hvis hun tydeligt er sygdomsramt. Men dejligt at du kunne hjælpe med smukke billeder! Kh
SvarSletHej Anne Marie, dejligt at høre, at du med tiden er blevet glad for billederne af din far, det styrker mig i at børnene også bliver glade senere hen. Lige nu kan jeg mærke, at jeg har det godt med at have taget billederne.
SvarSletHej Kari, jeg håber du har ret. Og ja, man bør huske at få taget billeder også i voksenårene.
Hej Inge, ja redigeringen var faktisk det sværeste, men da jeg først var kommet i gang, kom der mere og mere af det smukke frem og så gik det egentlig bedre.
Hej Christina, det håber jeg også.
Hej Madame, ja det var en lang dag. Det er rigtigt, at det kan være triste billeder, men det var moderens ønske fra sygdommen blev konstateret, at når hun mistede håret ville hun fotograferes med sine drenge, for så var de alle skaldede. Hun har hele vejen taget sygdommen med humor og kæmpet stærkt, og jeg håber at billederne kan være med til at huske noget af det mod og den livsvilje hun udstråler. I billederne viser hun også en stor kærlighed til og stolthed over sine drenge, det håber jeg med tiden bliver et godt minde.
KH Anette
Puha barsk og livsbekræftende på samme tid. Godt du kunne hjælpe dem. Ha´ en dejlig weekend :-)
SvarSletHej Bettina, du har helt ret, det er både barskt og livsbekræftende. Også god weekend til dig - bare vi ikke sner inde ...
SvarSletKH Anette