Frilandsmuseet

En dag fuld af gratis glæder (næsten).

I onsdags kørte vi en tur til Frilandsmuseet, hvor vi slentrede rundt i 5 timer. Der er så meget at se på og hyggeligt at gå rundt mellem de gamle huse, at man helt glemmer tiden.

Til gengæld kom kameraet på overarbejde..

Sådan nogle madrasser havde vi også i vores gamle sommerhus på Lolland,
hvor min fars farmor havde boet:

De kunne nu noget med farver:

Hver gang bliver jeg lige fascineret af gården fra Læsø med tangtaget:

Der gøres klar til at bage brød:

 I kniplingeskolen brugte man glaskugler med vand til at reflektere lyset fra vinduerne:

Lille vindue mellem to stuer - jeg elsker glas :o)

Længst ude er der nogle af de store gårde:

Og den store køkkenhave:

Her er også et Færøsk gårdtun:

Vi sluttede af med en dejlig hjemmelavet burger. Den og drikkevarerne var det eneste der kostede noget den dag.

Er det ikke skønt med gratis glæder? - du kan se flere billeder fra turen her: http://akfoto.dk/page21.html

Mælkebøtteruten

Hvis du er vild med Anders Lund Madsen og vil læse om Danmark på en helt ny måde, så læs bogen Mælkebøtteruten.

Kan du ikke lide Anders Lund Madsen, så stop bare med at læse her, for bogen er skrevet med samme skæve og skøre humor, som Anders viser alle andre steder.

Han kører rundt i udkantsdanmark i sin gamle æggefarvede Ford Mustang fra 1966 sammen med Fotografen og prøver at finde sjælen i syv forskellige egne af Danmark.
Taler med lokale og følger absolut ikke hovedvejen – og slet ikke Margueritruten. Det ser underholdende og sjov læsning, og måske er der også ideer til et helt nyt besøg rund om i landet.

Blæst i håret

Det er lidt overskyet, men jeg tager chancen og håber jeg når det inden regnen. Jeg trænger til at komme "hjem". Jeg sætter kursen nordover til Tinkerup, stiller bilen ved Feriecenter Gilleleje, nu hedder det Danland. Det er mærkeligt, hele mit liv har det været Dansk Folkeferie, og det er det stadig i mit sind.

Jeg går gennem feriebyen ned til skrænterne og stranden, der er blæs på i dag, vinden står lige ind fra vandet. Jeg går ad stien oppe på skrænterne, her får man luft i lungerne, vind i håret og liv i kroppen.

Det er pragtfuldt at gå her med blæsten lige ind og se de store bølger rase mod stranden. Der er langt ned og stien ligger tæt på kanten.

Her har jeg gået som barn, her har jeg gået med mine egne børn, her søger jeg hen, når der er rod i tankemylderet og ting skal sættes på plads, og her tager jeg til når lykken bobler over, og jeg må fortælle de gamle, hvor godt det er at leve.

De gamle er min mormor og morfar, som kun er i hjertet, men her er de så nær, som da jeg var barn. Deres sommerhus lå ikke langt herfra, og her har jeg samlet så mange sten, at der til sidst ikke kunne være flere rundt om huset, her er jeg cyklet ned med morfar den dag, der var så mange mariehøns, at vores cykler var overfyldt på bare 5 minutter. Vandoverfladen var et stort hav af mariehøns, de var overalt.

Jeg elsker dette sted, herfra min verden går.

Kameraet er selvfølgelig med og jeg får hurtigt kørt det første kort fuldt og skifter til det næste, nu skal der fotograferes bølger, jeg finder en god sten og sætter mig til rette og fanger bølger.

Det begynder at dryppe lidt, så jeg går op til caféen, her er sket store forbedringer, der sælges is som altid, men også lækkert brød og mange andre gode sager. Jeg køber en is og et brød, sætter mig udenfor i gården og spiser isen, mens jeg ser på børnene på hoppeborgen.

Tankerne løber igen bagud i tiden. Da jeg kom her som barn, var det de gamle små røde huse, der lå rundt på arealet, men det er rigtig mange år siden og de er revet ned for bedre og mere moderne huse. Her har jeg selv holdt ferie med mine drenge. Vi fik lige parkeret bilen og båret to tasker ind, så var de væk - Vi løber lige på legepladsen - og en halv time senere kom de tilbage og havde allerede fået de første venner.

Rasmus (den mindste) syntes det var voldsomt på hoppepuden med alle de store børn, så vi stod tidligt op og gik over og hoppede, kun ham og jeg. Så kunne han hoppe, slå kolbøtter og grine lige til maven begyndte at kalde på morgenmad.

Legepladsen er stadig den samme. Rutsjebanen, som er et stort rør er der også. Drengene ville hellere kravle op ovenpå røret end rutsje ned igennem. Og hvor har jeg trukket dem op ad tovbanen mange gange.

Nu tager regnen mere til og jeg går tilbage til bilen. Fyldt med frisk luft i lungerne og minder i sindet. Jeg elsker det her sted.

Der skal nok komme billeder til senere, men jeg skal lige de der 400 stk. igennem, og lige nu pressede alle ordene sig på.

Så er der også billeder til teksten...

Stien op til toppen, hvor siddestenen står, herefter er der et blik ind over land og ned ad skrænterne med den smalle sti. Så en lang række bølge-billeder (jeg kunne ikke vælge) og til sidst en række billeder fra feriecentret. Husk billederne kan ses i stort ved at klikke på dem.

 

 

 Er der nogle der kan hjælpe med placering af billeder på blogspot. Jeg kæmper en kamp, og hader når billederne ikke står på linie. Her ville jeg f.eks. gerne have rækker med 3 billeder, men det kan jeg simpelthen ikke få til at lykkes.

Nye bøger

Jeg var i Netto og handle i går og købte 3 nye bøger - nej det stod ikke på indkøbssedlen, men man kan vel modstå alt, undtagen fristelser - og det er jo sommerferie og der er tid til at læse.

To af dem har jeg længe ønsket at læse, det er Eva Jørgensens Vi ses i morgen og Sorrig og glæde. Den første handler om hvordan hun kommer igennem sin mands sygdom, samtidig med hun selv er gravid med deres søn. Den anden om, hvordan hun kommer videre i livet som nybagt mor og enke.

Den tredie er Ragnhilds Saga af Lone Mikkelsen, som fortæller et kvindeliv fra den sene vikingetid, om mænd og sønner der drager i krig, om to kvinder og to brødre, om den nye religion, der trænger sig på, splitter familier ad og omstyrter livet i bygden.


Jeg har kun læst de første 25 sider, men interesserer man sig for sagaer og de nordiske guder, så virker den meget lovende. Det er Ragnhild Skjaldedatter, der på sin sidste vej mod døden fortæller sin livshistorie til gudinden Freja.

Så er læselysten stor, så er det værd at besøge Netto i disse dage.

Hjemme igen

Det er nu dejligt at se et dansk vejskilt, tænk at ordene Marrebæk og Bøtø kan vække så meget glæde, men jeg elsker nu at være tilbage på dansk jord - det er trygt og godt.

En uge i det Tyske og 1.350 km på motorcyklen er det blevet til. Egentlig var vi ikke så langt væk, bare lige med færgen til Rostock og så ca. 120 km over mod polen til en meget, meget lille by Siedenbüssow. Men her ligger Das Gutshaus, et fantastisk bikerhotel, med den største hjertevarme jeg nogen sinde har mødt på et hotel.

Hotellet i sig selv var et ganske charmerende hus, og dets værter var uovertrufne. Alle blev budt velkommen med hjælp til fodplade (plade der ligger under støttebenet, så det ikke glider i grus eller synker ned) og håndtryk.

Motorcyklerne kunne holde i skygge i en lang allé, der var helt dækket over af træerne. Det er min den rød/hvide midt i billedet ...

Og som ethvert tysk hotel med respekt for sig selv, havde de selvfølgelig også en Biergarten, hvor vi kunne sidde og nyde en øl (eller noget) og de aftener vejret var til det (og det var de fleste) spiste vi også her eller i teltet.

Og tænk - lige på min fødselsdag, hvor jeg allerede havde fået gaver af mc-klubben og kæresten, syntes værten at der var så mange gæster, at han havde ringet efter deres lokale hus-orkester

Så der var fest og stemning, værten gav en drink til fødselsdagsbarnet og alle hotelgæster sang med på fødselsdagssangen, kan man få det bedre på en sommeraften i godt selskab (den kvikke læser vil kunne genkende den spraglede trøje fra tidligere, og vide, at det er skribenten selv).

Og så lige til slut en situationsrapport fra andedammen, der er stadig 5 ællinger og de er vokset helt vildt i den uge jeg var væk ...

Jeg håber I alle nyder sommeren, og jeg glæder mig til at komme rundt på jeres blogge igen.

Tæt på

Ja, I får lige et ællingebillede mere, bare for at vise, hvor tæt de er på. Her står jeg op på broen, så når jeg sidder eller ligger på broen er jeg lige over dem og nogle gange svømmer de ind under lige hvor jeg sidder.

Ej, I skal også lige se mig ...

Du får ikke noget af mit brød ..

Jeg har mit eget badekar - og se jeg er ved at få vinger ...

Og så skal jeg nok stoppe.

Liv i andedammen

Når man nu skal sidde her med forkølelse, så er det godt der er underholdning lige uden for døren. I vores lille andedam er der kommet ællinger. Til start var der hele 13, nu er der 6 tilbage, men hold da op hvor bliver de hurtigt store. Husk du kan se billederne i stor størrelse, ved at klikke på dem.

De er da ikke til at stå for, vel?