onsdag den 29. juni 2011

Midt i nydningen

Jeg sidder lige midt i nydningen, her er stille, der er kun mig og min bog.

Jeg har de sidste dage rundt i blogland læst om mødre, der savner deres børn, når de er på ferie, er hos deres far eller noget helt andet. Sådan har jeg det ikke!

Jeg nyyyder det. Jeg ved jo, de har det godt, hvor de er. Og selv om jeg elsker dem overalt på jorden, så elsker jeg også, når de er væk for en tid.

Jeg elsker stilheden, roen, balancen, ensomheden, musikken, læsningen, roen i sindet.

Jeg elsker, at jeg ikke skal smøre madpakker, vække trætte drenge om morgenen, lave aftensmad, svare på tusinde spørgsmål, og at der ikke er nogen der roder, mens jeg er væk hjemmefra.

Jeg står tidligt op, kører tidligt på arbejde og kommer tidligt hjem - og så sætter jeg mig på min terrasse, med min bog og så er jeg lige midt i nydningen - der hvor jeg bare er!

  Nydning er godt for sjælen 


7 kommentarer:

  1. Man skal også nyde de er på ferie eller hjemmefra engang imellem... man trænger til et pusterum midt i hverdagen og selvfølgelig har de det jo godt hvor de så ind befinder sig... ellers ville vi mødre jo straks hører fra dem... hi hi... så bare nyd det i fulde drag det er velfortjent... Knuzz

    SvarSlet
  2. May Britt: Jeps, det gør jeg også, nu er Rasmus - den store fisker - jo snart tilbage igen.
    KH Anette

    SvarSlet
  3. Nydning er nemlig rigtig godt for sjælen, og hvor er det dejligt, at du kan nyde dagene uden dine børn! Jeg tror, det er godt for os alle, at hverdagen brydes ind imellem.

    God nydning på terrassen, når du får fri!
    Kh

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt huske hvordan det var, når der var helt stille og ingen forpligtigelser og så er det bare om at nyde det..;-D

    SvarSlet
  5. Madame og Annemarie: I kan tro jeg nyder det, også selv om det blev indendørs i dag :o)
    KH Anette

    SvarSlet
  6. Den tid vi har alene med os selv er uvurderlig og hvor er det godt, at du kan nyde det. Og ungerne har helt sikkert også godt af, at være hjemmefra.
    Jeg nyder også alenetiden umådelig meget.

    SvarSlet
  7. Fru Olsen: Ja alle burde have alenetid ind imellem, det er bare ikke alle der kan slappe af og rigtig nyde det. Godt vi er nogle der kan :o)
    Og ja, ungerne har helt sikkert godt af at være væk hjemmefra.
    KH Anette

    SvarSlet