søndag den 10. juni 2012

Mirakler og lettelse

Miraklernes tid er ikke forbi endnu. Det jeg var sikker på aldrig ville ske, men som drengene har ønsket sig så brændene i uendelig lang tid, er sket.
Det Den Lange har kæmpet for så længe, han har råbt og skældt ud, fortvivlet, lidt og givet op, og alligevel kæmpet videre er endelig lykkedes ham. Han har fået sin far til at ringe efter hjælp.
Og i løbet af en uge, hvor alle brikkerne på mirakuløs vis faldt på plads i puslespillet, er drengnes far nu endelig indlagt til behandling for sit alkoholforburg.
Det har været en lang uge – eller en lang rutsjebane-tur – men nu er han der. Og jeg har to meget glade drenge, og jeg er lettet – så uendelig lettet, at jeg ikke kan beskrive det.
Bare det igen at have et aftensmåltid hvor alle er samlet, alle er glade, griner og fortæller historier – ordene bare flyder fra smilende ansigter, ord som kan du huske og ja, og hvad med dengang …
Og jeg kan slappe af, i det næste lange stykke tid skal jeg ikke tænke på hvordan det går, om det er på vej ned ad bakke, om han overlever eller selv vælger en anden og tragisk udvej.
Om drengene finder ham, enten slemt tilredt eller for sent – den angst der konstant har siddet i mig i uendelig lang tid, er langsomt ved at slippe sit greb. Det kommer i små bidder af skiftevis jublende glæde og tårevædet lettelse – det er som at få livet tilbage i små bidder, at have mulighed for at trække vejret frit igen.
Det er så enorm en lettelse, at det kun langsomt trænger ind i alle kroge og fibre …
Jeg ved godt det ikke er overstået endnu, at problemet ikke bare er løst med 5 ugers indlæggelse, men det er en begyndelse, og et mirakel jeg aldrig troede ville ske, og jeg vil give mig selv lov til at smide alle bekymringer over bord og tro på det. Tro på at derngene får deres far tilbage og kan komme videre i deres eget liv.
Og jeg, jeg skal leve uden angst og kun koncentrere mig om mit eget liv og alle de glæder det indeholder.
Må I alle sammen få en fantastisk søndag

23 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at læse, Anette!!! Jeg har flere kolleger, der er blevet reddet på målstregen og aldrig har rørt en dråbe efter deres afvænning.
    Tillykke - jeg krydser fingre for, at drengenes far nu er motiveret for at lægge sin livsstil om og får et netværk af tørlagte, som Ole Michelsen og Noller Olsen har skrevet så fint om i deres bøger. KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte, jeg håber også han er kommet så langt ned, at han kan se, det er den eneste rigtige vej frem.
      Lige nu har jeg kun lyst og overskud til at glædes.
      KH Anette

      Slet
  2. Det er den bedste nyhed længe og meget glad på dine og drengenes vegne... det er bare så super at hører og nu går det den rigtige vej... x finger for at det bare holder men hvorfor skulle det ikke det... han kommer jo også til at se anderledes på tingene efter de 5 uger... Knus og kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak May Britt, ja det er den bedste nyhed meget længe og jeg er så lettet og så glad på drengenes vegne. Uanset hvad er sker fremover, vil de altid kunne sige at de gjorde alt hvad de kunne for deres far og tage det med sig i deres liv fremover. Det er det allervigtigste.
      KH Anette

      Slet
  3. Hvor ER det en god nyhed. Det er stort og fantastisk! Nej det er ikke gjort ved 5 uger - men han har selv villet det - og indset at han er syg og har brug for hjælp!
    Jeg håber det lykkes uden alt for mange huller i vejen!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kong Mor, det håber jeg også - og lige nu tror vi på det og nyder bare, at vi kan glæde os.
      KH Anette

      Slet
  4. Det er da bare den bedste nyhed for jer alle. Jeg krydser fingre og tæer og håber af hele mit hjerte, at dine drenge og deres far kan tage hul på nogle gode år uden alkohol.
    God søndag aften hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge. Det håber jeg også.
      KH Anette

      Slet
  5. Håber virkelig det lykkedes for jeres familie - god søndag aften Anette :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bettina. Og en god uge til dig, pas nu på ikke at forsvinde ned i en flyttekasse ;o)
      KH Anette

      Slet
  6. Det første skridt er altid det sværeste, men nu er det da taget! Det er flot og jeg håber virkelig for jer, at der kommer noget godt ud af det. Et sådant misbrugsgen er djævelens forbandelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fru Olsen, ja det er noget djævelskab, og det er et stort skridt, som jeg aldrig troede han ville tage, så det gør glæden endnu større.
      KH Anette

      Slet
  7. Se nu havde jeg lige skrevet en længere kommentar, hvilket ikke lykkedes at få gemt. Men testen ville... Prøver igen.
    Det første skridt er altid det sværeste, og nu er det jo klaret. Og så gælder det om at tro og håbe på det bedste. Han skal jo virkelig ville det, og mon ikke han har det ønske dybt nede?! Et misbrugsgen er virkelig djævelens forbandelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu lykkedes det flere gange :O)
      Vi har valgt at tro på det, og når han er kommet så langt, så tror jeg også han ved, det er den eneste vej frem.
      KH Anette

      Slet
  8. Hvor er det dejlig læsning. Jeg krydser fingre for et positivt forløb. Starten har sikkert været en overvindelse i sig selv, så der er grund til optimisme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, ja vi har valgt at være optimistiske, og tro på, at der nu er en vej frem.
      KH Anette

      Slet
  9. Sikke en lettelse for jer alle, og fint at han selv har indset at han har et misbrug, det er det sværeste at få en alkoholiker til at indrømme..Jeg håber det bedste for jer allesammen..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, ja og han har også indrømmet det over for andre, der ikke vidste problemet eksisterede, så det tager vi som et tegn på, at han virkelig har erkendt sit problem.
      Nu skal vi have en sommer med smil og glæde.
      KH Anette

      Slet
  10. Jeg kan godt forstå du føler lettelse, nu hvor en tung byrde er fjernet fra skuldrene. Dejligt at I også kan nyde, hygge og have det sjovt, det skal der helt være plads til i livet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Pia, det er virkelig en tung byrde der er fjernet, faktisk forstår man først rigtig hvor tungt det har været, når det forsvinder. Så det tager lidt tid, før man helt forstår det. Og ja der skal være plads til at have det sjovt og glædes.
      KH Anette

      Slet
  11. Hvor er det dejligt for jer alle, Anette:-) Tænker masser af positive tanker og sender afsted til jer:-)

    SvarSlet