lørdag den 30. marts 2013

Vil du med en tur på stranden?

En af dagene op til påsken var det rigtig flot vejr, og jeg havde jo ferie, så jeg satte kursen mod Tinkerup Strand.

Det er så længe siden jeg har været der, så det var et dejligt gensyn – køligt, men smukt som altid …

Jeg gik først langs stranden, og tog så trappen op – der er heldigvis to stop undervejs, hvor man lige kan få vejret og tage et par billeder. Billederne af trappen er de to nederste etapper.

På toppen nød jeg udsigten og en kop varm te, hvorefter jeg vendte jeg næsen tilbage mod udgangspunktet og nød stranden og vandte fra toppen af klitterne.

God påske Kanin

torsdag den 28. marts 2013

Man hører så meget

Man hører så meget om forsikringsselskaber, der er helt ok, lige indtil der skal udbetales penge, så er det så som så med alt det positive.

Men man skal heldigvis ikke tro på alt, man hører.

Torsdag havde jeg en snak med værkstedet, de mente bilen var totalskadet og gav mig også en pris på, hvad jeg skulle betale for en ny bil i samme stand. Så var jeg lidt forberedt, når taksator ringede.

Det gjorde han fredag og bekærftede, at der var tale om totalskade – hele undervognen og styretøjet var revet op – i stedet fik jeg tilbudt samme pris i erstatning, som værkstedet havde oplyst mig om. Og pengene ville stå på kontoen 2 dage senere.

Så i mandags kunne jeg køre op til forhandleren og se på ny bil. Han havde en Hyundai i10 demo-bil stående, som jeg kunne købe 5.000 under nyprisen, samtidig sparede jeg leveringsomkostninger, fik nye vinterdæk og måtter med i prisen.

Den hentede jeg onsdag og i mellemtiden var erstatningen gået ind på kontoen. Så nemt kan det gå.

Stor ros til TopDanmark og Jønssons Auto, og tak for god behandling.

torsdag den 14. marts 2013

Skriv en ny historie

På Gitte Koldtofts Facebook-side læste jeg i dag om det yderst effektive coatching værktøj, at “Skrive en ny historie”. Altså, at omskrive det, der sker i dit liv til en positiv historie.

Det har jeg egentlig været i gang med et stykke tid – altså at omskrive et par af kapitlerne i mit liv – jeg vidste bare ikke, at det også var en coatching-ting. Men det er jo også lige meget. Det gav bare en meget god overskrift til indlægget – som også fortæller lidt om, hvorfor der har været stille på bloggen et stykke tid.

Et af de store og tunge kapitler i mit liv har jo været Mr.X, men han er nu reduceret til en fodnote. Sidste år flyttede han ned til sin veninde, men han er nu blevet sendt ud af døren igen, da flasken stadig har for stor magt over ham. Så i 14 dage har han være helt forsvundet fra jordens overflade – eller ingen vidste i hvert fald, hvor han var, efter han var udskrevet fra en indlæggelse til afrusning.

Ændringen er, at ingen her i husstanden gjorde sig de store anstrængelser i den anledning. Vi forholdt os alle afventende på en telefonopringning – enten fra ham selv eller en offentlig myndighed – og enten med besked om liv eller det modsatte.

Og følelsen af “ligegyldighed” er i den sammenhæng en særdeles positiv følelse, det berører mig simpelthen ikke længere. Selvfølgelig tænker jeg på minde drenge og sørger for omsorg over for dem, men ellers er der ingenting – kun en fodnote.

Og det var for øvrigt ham selv, der ringede op, så der er liv! Men et liv som drengene har fravalgt, med mindre han kan bevise, at han kan være ædru de næste 6 måneder.

Og jeg er stolt af mine drenge, de har lært at passe på sig selv og sætte deres egne grænser – de har godt nok lært det på den hårde måde – men de har lært det og kan tage det med sig i resten af deres liv.

onsdag den 13. marts 2013

Dårlig køredag og ufrivillig fridag

Jeg er her stadig, selv om bloggen har været stille meget længe. Jeg har døjet med småforkølelse lige siden min sygdom i januar og haft brug for at slappe så meget af som muligt.

I dag fik jeg en helt ufrivillig fridag, som jeg dog godt kunne have undværet. Jeg kørte i grøften på vej på arbejde. Heldigvis kom der ingen modkørende, for jeg røg over i modsatte kørebane flere gange i et forsøg på at rette op på den glatte vej, men endte til sidst i grøften i den modsatte kørebane.

Jeg er ikke kommet til skade, ud over nogle blå mærker og lidt ømhed i kroppen – og heldigvis blev ingen andre involveret. Desværre har min bil det mindre godt, første bud fra værkstedet er, at den ikke står til at redde. Så nu venter jeg på den endelige dom fra taksatoren.

Men det er KUN materielle ting, og jeg er så glad for, at ingen andre blev indblandet.

Og så var der flere søde mennesker, der straks stoppede op og sikrede sig, at jeg ikke var kommet til skade, og en kørte mig endda hjem.

Så nu kan det godt stoppe med alt det sne, jeg vil have tørre veje og dejlig sol.

Nu glæder jeg mig til at komme rundt på jeres blogge og følge med igen.

Kør forsigtigt derude ….