onsdag den 13. juni 2012

35 timer og 21 flyttekasser tilbage

Så er der 35 timer til flyttefolkene banker på døren Forvirret smiley og lige nu er det svært at sige, om det ender i panik i morgen nat eller om alt er klar og vi er fuldstændig rolige.

Et er helt sikkert – lige nu ser det totalt kaotisk ud Griner højt, men jeg tror nok der er styr på det meste.

Opvaskemaskinen er ved at køre sin sidste tur her i huset, og når den er færdig og indholdet er afkølet, kan det sidste køkkengrej pakkes. Så står der kun lidt pålægchokolade og morgenbrød, te og kaffe tilbage. I morgen aften bliver det vist pizza, der kan spises direkt af pakken.

Rundt i de øvrige rum mangler der stadig lidt forskelligt, så de sidste 21 kasser skal nok blive fyldt. Til allersidst pakkes skrivebordet og alt hvad dertil hører, og så bliver der tavshed, til vi har fundet en ny plads til pc med tilbehør. Heldigvis bliver vores netforbindelse også flyttet på fredag, så vi skulle gerne være oppe og køre igen fredag eftermiddag Smiley med åben mund. Ellers får drengene jo også abstinenser Djævel

Og så lige lidt om drenge og værelser og flytning – sidste weekend bad jeg begge mine poder om at få lagt vasketøj ned til vask, da maskinen jo kobles fra og jeg ikke ved, hvornår den kobles til igen. Og hvad får man så? – så får man 6 maskiner tøj lagt ned til vask, hvad har de tænkt sig, jeg har ligesom kun to tørrestativer og ingen tørretumbler. Møgunger – godt det var godt vejr, så tøjet tørrede hurtigt.

Begge to er selvfølgelig først gået i gang med pakning lige her i sidste øjeblik, så i morgen tager vi igen en tur til genbrugspladsen med sække til udsmidning – jeg skal ikke risikere, at en flyttemand får taget en pose med, og de fortryder det de en gang har smidt ud.

Nå nu er opvaskemaskinen vist færdig, så jeg går ud og pakker de sidste kasser for i dag – prøver at lade være med at gå i panik over at der stadig mangler en del og håber det bliver en kort arbejdsdag i morgen, så vi kan se at blive færdige.

Godnat og sov godt Flirt - kvinde

søndag den 10. juni 2012

Mirakler og lettelse

Miraklernes tid er ikke forbi endnu. Det jeg var sikker på aldrig ville ske, men som drengene har ønsket sig så brændene i uendelig lang tid, er sket.
Det Den Lange har kæmpet for så længe, han har råbt og skældt ud, fortvivlet, lidt og givet op, og alligevel kæmpet videre er endelig lykkedes ham. Han har fået sin far til at ringe efter hjælp.
Og i løbet af en uge, hvor alle brikkerne på mirakuløs vis faldt på plads i puslespillet, er drengnes far nu endelig indlagt til behandling for sit alkoholforburg.
Det har været en lang uge – eller en lang rutsjebane-tur – men nu er han der. Og jeg har to meget glade drenge, og jeg er lettet – så uendelig lettet, at jeg ikke kan beskrive det.
Bare det igen at have et aftensmåltid hvor alle er samlet, alle er glade, griner og fortæller historier – ordene bare flyder fra smilende ansigter, ord som kan du huske og ja, og hvad med dengang …
Og jeg kan slappe af, i det næste lange stykke tid skal jeg ikke tænke på hvordan det går, om det er på vej ned ad bakke, om han overlever eller selv vælger en anden og tragisk udvej.
Om drengene finder ham, enten slemt tilredt eller for sent – den angst der konstant har siddet i mig i uendelig lang tid, er langsomt ved at slippe sit greb. Det kommer i små bidder af skiftevis jublende glæde og tårevædet lettelse – det er som at få livet tilbage i små bidder, at have mulighed for at trække vejret frit igen.
Det er så enorm en lettelse, at det kun langsomt trænger ind i alle kroge og fibre …
Jeg ved godt det ikke er overstået endnu, at problemet ikke bare er løst med 5 ugers indlæggelse, men det er en begyndelse, og et mirakel jeg aldrig troede ville ske, og jeg vil give mig selv lov til at smide alle bekymringer over bord og tro på det. Tro på at derngene får deres far tilbage og kan komme videre i deres eget liv.
Og jeg, jeg skal leve uden angst og kun koncentrere mig om mit eget liv og alle de glæder det indeholder.
Må I alle sammen få en fantastisk søndag