onsdag den 31. august 2011

Øjeblik

Blot et lille kort indlæg - med hilsen til Kim - for at vise hvor tæt man kan komme på køerne.



OK, det kriller lidt i maven når man sidder på hug foran sådan en ko og er nede i øjnhøjde, sådan ca. 1 m fra mulen. Så er den alligevel lidt stor, men hvad gør man ikke for at få billedet i kassen.

tirsdag den 30. august 2011

Undskyld, må jeg komme forbi

På sådan en regnfuld og tung dag, er der ikke andet at gøre, end at se lidt tilbage i billedarkivet for at finde lidt opmuntring.
Så her er et tilbageblik. Det er ca. 14 dage siden, og aftenhimlen stod i brand og gav de mest fantastiske billeder.
IMG_1937
IMG_1938IMG_1936
På turen går jeg gennem et græsningsareal, hvor der går to køer og deres kalve. Vi plejer at passere hinanden i fredelighed, da der er masser af plads til begge parter.
Men eet sted på turen er stien ret smal, og på begge sider er der meget sumpet og vådt, særligt med alt det vand, vi har fået i år.
Og hvor stod køerne denne aften, tjaaa…
Normalt går de bare deres vej, hvis man kommer for tæt på, men lige her havde de ikke i sinde at flytte sig ret meget.
Forreste ko, gik langsom frem og lod mig passere, men de to kalve var ikke meget for at flytte sig, de vidste vist ikke rigtig, hvad vej de skulle gå. Så det blev til, at vi passerede hinanden ret tæt.
IMG_1946
IMG_1949
Jeg er ikke sådan bange for dem, men de er nu ret store, når man kommer helt tæt på, og så har kalvene det med at lave nogle ordentlige spæjt og hop, hvis de bliver forskrækkede. Det kunne se yndigt ud, hvis jeg fik et ordentligt puf og landede  i sumpen lige på rumpen Smiley med åben mund
Det gik heldigvis uden spjæt og puf, så vi passerede roligt hinanden, og det var kun kørne der havde beskidte “sokker”.

mandag den 29. august 2011

Der er så meget kvinder ikke forstår

Og jeg forstår mig altså ikke på reklamer.

Tag nu denne her:

En ung kvinde står på badeværelset og ser på en graviditetstest, går glad ind til en mand der ligger i sengen og fortæller, at hun er gravid. Manden svarer "Hvad vil du have, jeg skal sige til min kone?"

Så kommer teksten: Tal med en bank der forstår dig - Spar Nord.

Forstår Spar Nord, at deres kunder er deres ægtefæller utro? og hvordan er det lige, de vil hjælpe dem økonomisk i den situation?

Ja, jeg ved ikke med jer, men det er ikke en bank, jeg får lyst til at besøge. Og da slet ikke se nærmere på som min eventuelle kommende bank.

Hvem er dog kommet på den idé, at det skulle kunne skabe nye kunder?

En ting er, at der er opstået datingsider for utro ægtefæller - det er absolut usmageligt. Men en bank, det er da et sted, jeg skal have tiltro til og slet ikke sammenligne med utro mænd.

Må jeg anbefale Spar Nord at finde sig et nyt reklamebureau.




søndag den 28. august 2011

Verbal høflighed tak

Hvor er det herligt at kunne skrive et indlæg, der både får smilene frem og skaber lidt debat.
Så i stedet for at svare hver enkelt af jer på forrige indlæg, kommer her en samlet opfølgning.
Det ser ud til, vi alle er blevet bedre til at sige fra, om det nu er, fordi vi har lidt år på bagen og bedre tør stå ved vores mening, eller det ligger i samfundsudviklingen, skal jeg lade være usagt.
Og selvfølgelig skal det gøres med venlighed og helst også med et smil. Jeg syntes bare udtrykket “knald tumpen en på lampen” er så dejligt præcist, og det betyder ikke, at jeg ønsker at overfuse andre mennesker. Det ligger ikke i min natur.
Og jeg er egentlig også ret god til at sige fra – eller som Inge, til at sige pyt! og lade være med at lade mig gå på, særligt af ting jeg ikke kan gøre noget ved.
Hvorfor skulle indlægget så overhovedet skrives? Jo, for der er situationer, hvor jeg (og måske også andre) bør være meget bedre til at “knalde tumpen en på lampen” verbalt, venligt og høfligt. Og der slår Kongmor ned lige præcis, hvor katten ligger begravet.
Nemlig, når det er personer, der er tæt på mig. Hvorfor er det meget sværere at få sagt tingene til dem? Det brude da være omvendt, men det er det ikke, for det er der, hvor det virkelig betyder noget, både for mig og for modtageren at det bliver svært.
Eksempel: Jeg kan have et udestående f.eks. med min eks-mand (drengenes far), som gør, at jeg går og er virkelig sur og gnaven. Men hvad nytter det, når han går lige på den anden side af gaden og er lykkeligt uvidende (vi bor kun få 100 m fra hinanden). Det rammer jo kun mig selv, så længe jeg ikke tager bladet fra munden og siger tingene direkte.
Eller hvis der er et eller andet af mere personlig karakter – jeg bryder mig ikke om at kritisere - kritisere er sådan et voldsomt ord – anfægte andres personlighed, den er jo deres egen, og den skal alle have lov at have i fred. Men der kan jo være ting der påvirker omgivelserne, så det kan være nødvendigt at sige noget.
Og så er det, at der stagig er noget flinkeskole (læs mundlammelse) tilbage i rappenskralden, og tingenen bliver svære at få sagt. Men jeg mener, gør man tingene på en pæn, venlig og omsorgsfuld måde, kunne det jo blive meget bedre bagefter – så hvorfor er det så svært?
I sådanne situationer kunne det være godt at minde sig selv om, hvor mange muskler man egentig vil bruge på den sag, og så enten sige pyt! eller få sagt tingene til rette ved kommende.
_MG_5662
MEN, møder jeg den bacille, der nu muterer i min hals, så får en en på lampen, ikke verbalt, men helt bogstavligt, for jeg er SÅ træt af at være forkølet, og har bare fået det værre og værre siden i torsdags!

fredag den 26. august 2011

Knald tumpen en på lampen!

I dag modtog jeg en sms, hvor der stod:
Husk, at hvis nogen irriterer dig, så kræver det 42 muskler at se sur ud, men kun 4 at løfte hånden og knalde tumpen en på lampen!
Ikke at jeg vil opfordre til vold, men er det egentlig ikke lidt for tit, at vi lader os irritere og går og er sammenbidte, hvor det ville være meget bedre, at sætte modparten på plads.

Jeg mener, man kan vel også verbalt knalde tumpen en på lampen.

Og hvorfor egentlig gå og bruge en masse muskler – og tankevirksomhed – på nogen, som måske slet ikke opdager, at man er sammenbidt og irriteret. For det er jo som regel det, der sker. Altså hvis det ikke er kæresten eller ægtefælden der er “tumpen”. Så er de ikke i tvivl om, at man er irriteret, men de skal absolut ikke have klinket mere, og venter til stormen har lagt sig.

Hvorfor er det, kvinder har så svært ved at tage bladet fra munden og få luftet irritationerne – for er det bare mig, eller er kvinder særligt gode til at gå rundt og se sammenbidte ud?

Jeg tilstår, jeg er selv en af dem – av den gjorde nas – jeg syntes jo ellers jeg er så omgængelig, fleksibel, tolerant og lige ud ad landevejen. Ih ja, det er jeg også, så længe der ikke er noget der irriterer mig – så klapper snakketøjet pludselig i!

Hmm, men da jeg jo grundlæggende er dovent anlagt, vil jeg i fremtiden anstrenge mig for at spare på muskel-aktiviteten og knalde tumpen en på lampen – altså verbalt Smiley, der blinker.

Hvordan er det med din muskel-aktivitet?

torsdag den 25. august 2011

Der er noget i luften …

… men det er hverken rosernes duften eller fuglenes fryd – det er baciller, luftvejsbaciller.
Og de ved sjovt nok altid hvor jeg er, de elsker at tage bo i min hals. Hvorfor skal jeg altid rammes, bare der er en enkelt bacille på 20 kilometers afstand.
Tirsdag aften, efter en dejlig mc-fællestur med gutterne fra klubben, varmt klædt på og det hele, begyndte ørerne at gøre ondt og halsen at kradse. Hele natten og onsdag med gik med svedeture og et dunkende hoved. Lulu – den lille kat – syntes det var dejligt at få lov at ligge på dyne hele dagen. Så var der da en, der hyggede sig.
Nu går det bedre, ørerne er holdt op med at gøre ondt, nu er det “kun” halsen der kradser og tiltagende hoste.
MEN jeg skulle jo køre med cancerbørn på lørdag! og så skal man vare 100% rask! Mon jeg når det?
Hvert år står MC Sneglene for et arrangement med Foreningen Cancerramte Børn, vi – klubben og en lang række andre motorcyklister - samles til morgenmad, de børn der har kræfter nok, finder en motorcykel, de gerne vil sidde bagpå og så kører vi i samlet flok til Bakken.
Uden for Bakken parkerer alle motorcyklerne og børnene går nu rundt og vælger cykler de gerne vil køres en tur på. De starter som regel forsigtigt, måske i sidevognen sammen med mor eller far, og ender på den vildeste racercykel.
Bakken åbner 2 timer før sædvanligt kun for børn og familier fra Foreningen Cancerramte Børn. Børnene kan normalt ikke tåle en tur på Bakken, da de ikke må udsættes for smittefare, så det er en af de få dage, de kan komme der.
Sidste år talte jeg med en mor, hendes søn havde været syg i lang tid, og hans største ønske var at komme i Netto, der havde han ikke været i hele sit sygdomsforløb, fordi han ikke må udsættes for smittefare. Nu ville hun høre den lokale Netto, om de måtte komme en tur i Netto uden for normal åbningstid. Hvis Bakken kan, kan Netto vel også.
Øv, jeg vil ikke være syg på lørdag – det er en dag fyldt med meget blandede følelser, men mest med glæde. Glæde fordi man ser glæde i børnenes (og deres forældres) ansigter. Børn der ellers er meget syge, og nogle meget synligt syge, får en dag fyldt med sjov og glæde. Det kan være hårdt at være vidne til, men også en god følelse, at vi kan give dem en formiddag af vores tid, så de kan få en sjov og anderledes dag, hvor sygdom og begrænsninger kan glemmes lidt.
Der er mange situationer, hvor man mander sig op og tager af sted, selv om man er lidt forkølet, man ikke her – her er baciller 100% forbudt!

Fest, farver og fællessang

De gjorde det igen, de 12 fynske mc-klubber, der afholder Fyns MC Festival, de holdt en weekend fyldt med glade mennesker, fest og farver – og musik.
Fredag eftermiddag startede vi med at høre Guy Forsyth i Loungebaren, han har en fantastisk stemme.


Det var god opvarmning til aftenens koncerter i Store telt med Den Danske Mafia og Smukke Møller. Teltet var fyldt til bristepunktet og her fik ordet fællessang en helt ny mening. Begge bands spiller mest danske sange – Den Danske Mafia primært John Mogensen og Smulle Møller er et Gasolin Jam Band.

IMG_1966IMG_1969
Hele teltet rockede med og sang med, så teltdugen var ved at lette. Næsten 4 timer med fuld gas, hvor vi sang og skrålede med og hoppede i takt til musikken.
Jeanine – som sidder i kørestol efter en mc-ulykke – løftes op af to af de stærke gutter fra Exterminators MC, så hun kan se med.

IMG_1971
Ikke underligt benene var lidt ømme om lørdagen og stemmen lidt ru Overrasket smiley
Så er det godt med lidt afslapning i lejeren – det er vores lille ydmyge telt vi sidder ved.

IMG_1981
Lørdag var der også underholdning for de mindste

IMG_1976
Med ca. 4000 motorcyker skal der noget teltplads til, først udsigt fra vores lejer til det store telt

IMG_1994
så udsigt fra højen mod indgangen - den grønne tipi i venstre side er vores – og så den anden side af højen

IMG_2003IMG_2001
Uden for det store telt er der livlig trafik og både madboder og udendørs scene trækker mennesker til.

IMG_2008
IMG_2009
Jeg behøver næsten ikke sige det vel? Det var en fantastisk weekend.

Flere billeder og mere tekst i Odenses lokale medier: http://www.fyens.dk/article/1909726:Odense--Ild-i-roeven-til-MC-Festival - de to "yndige" sygeplejesker er nordmænd og deltager hvert år i deres kostumer.

fredag den 19. august 2011

Den skal ha' skal den

Ja denne weekend den skal ha' et ordentligt spark i r.... skal den (undskyld mit franske).

Men jeg pakker og lader op til (nok) den sidste weekend med telt, overnatning, masser af musik, dejlige mennesker og motorcykler i hobetal.

Og denne weekend bliver der rigtig mange - turen går til Fyns MC Festival med 16 spillende bands, fællestur, biker-gudstjeneste, baren Den Gyldne Dame, hvor der spilles musik til kl. 06 om morgenen og man må danse på bordene, Cuba Bar med coctails (hvor jeg altid kan finde kæresten), det store telt med store scene, udendørs scene og Loungebaren med bløde sofaer og levende musik.

Lige nu lytter jeg til Den Danske Mafia, som går på store scene i aften kl. 21.30, og der kan i finde mig. Hvis du også elsker både John Mogensen og rock, så lyt med her:



Det er stort, der er fart på og fuld gas - og jeg skal glemme alt om rengøring, vasketøj, opvask, madpakker, underskud af overskud og hvad der ellers skal nås i hverdagen, nu skal biker-mama ud og rocke.

Og i morgen sender jeg en varm tanke hjem til Rejen, skåler i Blå Gajol, og ønsker dig en fantastisk dag.

Rigtig god weekend til jer alle, nu skal cyklen pakkes ....

onsdag den 17. august 2011

Søndagstur

Ja, jeg ved godt det er flere dage siden, det har været søndag. Men hvordan var det nu lige, jeg fik hverdagen til at hænge sammen inden ferien, for jeg kan slet ikke finde ind i rytmen igen.

Der er alt for lidt tid, jeg trænger til meget mere ro (ligesom i ferien), og kroppen og hovedet kan slet ikke følge med. Døgnet har simpelthen ikke timer nok længere.

Og nu kogte kartoflerne også over, fordi jeg troede jeg kunne multitaske – det man man åbenbart heller ikke mere.

Nå, men i søndags kørte vi ud på det, der skulle blive en rigtig dejlig køretur. Egentlig skulle vi bare ud af sofaen, for ikke at falde alt for dybt ned, efter en lørdag til 60 års (biker)fødselsdag med fest og farver.

Vi ville køre nordover langs Strandvejen, så vi kunne nyde vandet – men der var spærret i nordlig retning, da en masse ironman-cyklister skulle igennem deres lange cykeltur. Så  wwiiii skarpt sving i Hørsholm, vi drejer af her og kører alligevel nordpå.

Vi kom parallelt med Strandvejen helt op til Louisiana, og fik set steder, vi aldrig har været før. Og herfra fortsatte vi ad selve Strandvejen.

På parkeringspladsen ved Julebækhus, nord for Helsingør, var hele pladsen fyldt med smukke gamle biler, så vi svingede ind og gik rund og beundrede de gamle biler, de skulle vist videre til en slags orienteringsløb, så vi blev stående og så på, da de kørte videre ud i verden.

Bagefter kørte vi videre nordover, holdt en pause og stragte ben på stranden. Jeg soppede lidt, men det var kun sten, så jeg var lidt bange for at sætte mig på bagen, så det blev et kort fodbad.

Som afslutning kørte vi til Gilleleje og spiste en sen frokost hos Adamsen’s Fisk, hvor vi blev holdt med selskab af mågerne.


PS: Nej vi har ikke fået natmad, det er længe siden kartoflerne kogte over, men så blev det pludselig tid til madlavning, spisning og opvask, og først derefter kunne indlægget endelig gøres færdigt.