lørdag den 29. oktober 2011

Istanbul – en tur gennembyen

Som lovet kommer her første serie af billeder fra Istanbu. Du kommer med en tur gennem den kæmpe store by med lige stå store kontraster.

Istanbul er kontrasternes by. Her er alt. Lange gader, hvor butikkerne kun handler med enten el-artikler, værktøj, lysekroner, musikinstrumenter eller alt muligt andet. En hel gade til hvert slags.

Vi følte os lidt uden for territorie, da vi kom 9 piger gående gennem gaden med vvs-artikler, vi hørte ligesom ikke hjemme der og der var kun mænd i gaden – men alle venlige og imødekommende uden at være påtrængende. Og alle hjælpsomme, når vi stod med vores kort og prøvede at stave os gennem vejnavnene.

De store butiksstørg, hvor turisterne færdes i alle mulige afskygninger står i stor kontrast til de mere lokale gader, hvor lokalbefolkningen lever deres liv. Mændene drikker deres te og de vilde katte titter frem fra deres gemmer.

fredag den 28. oktober 2011

Tidsmaskinen

En kollega sagde i sidste uge, at “hvis man ikke er et skridt foran, er man håbløst bagud”.

Jeg må – omend nødtvunget – give ham fuldstændig ret. Hold da op, hvor er der mange ting, der bliver lavet i sidste øjeblik her, og følelsen af at være håbløst bagud melder sig lidt for ofte disse dage.

Men på et enkelt punkt fik jeg indhentet tiden i går aftes – jeg er allerede klar til at vise billeder fra vores tøsetur til Istanbul, og det er først i aften!

_MG_0827

Det har så kun taget 2 måneder, ja tænk det er allerede 2 måneder siden, jeg var i Istanbul, og ja jeg lovede at vise flere billeder, og jeg lover igen, at det skal nok komme. Nu er billederne jo klar.

I dag er det hjemmearbejdsdag, så morgenen har foregået i ro og mag, med morgenmad sammen med mindste søn og sterinlys og morgenhyggefjernsyn.

Nu kalder arbejdet, som i dag består af at læse videre på min distanceuddannelse, denne gang handler det om at tale. Jeg skal læse bogen Tag ordet i din magt. En værktøjskasse for talere, skrevet af Christina Steensgaard Høyer og jeg glæder mig.

Må I alle have en dejlig fredag

søndag den 23. oktober 2011

Vinterhi

Så er motorcyklen kørt i vinterhi, så det varer et stykke tid, inden det igen ser sådan her ud:


Jeg lovede vist engang Madame at skrive lidt om min motorcykel. Her er den så, det er en Honda VT 750 C Shadow Classic, som Honda beskriver som "Den brede og lange American Custom-version af Honda".

Jeg købte den fra ny i 2008 uden nogen sinde at have siddet på den! Jeg havde siddet på søstermodellen Spirit, som er noget smallere og mindre, men det var denne her med de brede skærme, jeg var forelsket i.

Der var ikke importeret ret mange til Danmark, så der var ingen af de forhandlere, jeg besøgte, der havde den hjemme, eller kunne sige, hvornår de fik den hjem. Så da en forhandler sagde, at han fik een hjem i juli og måske een i september. Og at den i juli endda var den rød/hvide, slog jeg til og bestilte den ubeset.

Jeg havde på det tidspunkt kun kørt motorcykel i 2 år, så jeg var egentlig ret nervøs, da jeg skulle hente den, sæt nu jeg slet ikke kunne håndtere den. Men uroen forsvandt efter andet sving, og jeg har følt mig fuldstændig hjemme og tryg på den siden.

Nu er den så kørt i vinterhi på Stevns og næste køretur ligger ca. 5 måneder ude i fremtiden. Til gengæld var det en smuk tur ned over Sjælland i dag, temperaturen var lige netop så høj, at jeg ikke kom til at fryse, og det var et smukt efterårslandskab at køre igennem.

Lige nu, hvor det bliver koldere og vejene fugtige og glatte, er det ok, at den står i vinterhi. Men jeg ved, at omkring februar begynder længslen igen at melde sig, og jeg kommer til at gå og bande over glatte veje med vejsalt og længes mod forår.


lørdag den 22. oktober 2011

Pletskud

Det har været en travl tid - rigtig travl. På arbejdet har jeg og min chef arbejdet længe (det meste af året) med en meget stor opgave, som blev afleveret i sidste uge. Jeg havde det lidt ligesom ham her ...


Vi sendte pilen af sted og ventede spændt på, om både bue og pil holdt og om vi ramte målet.

Og det gjorde vi - vi ramte lige præcis, og vi "bestod" med kryds og slange. Og jeg er glad, lettet, stolt og vældig godt tilpas :o)

Så nu bliver der igen tid til andet en arbejde, hjemlige praktiske opgaver og søvn. De sidste 14 dage har jeg ikke orket at tænde den hjemlige pc'en efter en koncentreret arbejdesdag foran en anden pc. Så det er kun blevet til lidt sporadiske kommentarer rundt hos jer andre.

Og helt uplanlægt blev det hele afsluttet med en super aften i går. Jeg havde foræret kæresten 2 billetter til Comedy Zoo i anledning af hans fødselsdag. Så i går var vi inde og se Thomas Hartmann og Torben Chris i showet Men's Room.

Først fik vi slentret en tur rundt i sidegaderne til Strøget - den tid vi troede vi skulle bruge til at finde en parkeringsplads - og så fik vi ellers rørt lattermusklerne. Vi sluttede det hele af hjemme i sofaen med dejlig natmad med laks og rejer.

Nu er jeg klar til en almindelig hverdag igen :o)

søndag den 9. oktober 2011

Lille pige eller lille prinsesse

Nogen gange bliver jeg bare så glad for, at jeg bor i Danmark, og at vi for det meste er et folkefærd med fødderne plantet godt i den muldne jord og en rimelig sund fornuft.

I går var jeg ude og fotografere børneportrætter, noget familie skulle bruge nye billeder til julegaver osv. Der var en lille pige på ½ år, storebror på knapt 2 år og en dejlig pige på 3 år. Det tog mange timer - læs 6 - for at børnene kunne føle sig godt tilpas, fik tid til en kiks eller ostehaps ind imellem eller en lille løbetur, for så igen at være klar til at sidde stille lidt.

Alt imens fotografen lå på gulvet i alle mulige - og umulige - stillinger for at komme i den rette højde med børnene. Ja jeg ved ikke, hvorfor jeg altid skal ned og kravle rundt, når jeg fotograferer, men når nu motivet er i gulvhøjde, må fotografen også derned. Nå det var et sidespring. Vi havde en dejlig dag med en masse børnesjov.

Da jeg kom hjem, var jeg til gengæld helt mørbanket i mine mavemuskler - tænk jeg har sådan nogle - og min ryg og arme/skuldre, så det blev til en eftermiddag og aften i sofaen med fjernbetjeningen i hånden. Og det var her, jeg blev så glad for vores holdning i lille Danmark.

Jeg fik stillet ind på programmet Lille Miss America, Rock Star Divas And Dolls. Normalt skifter jeg hurtig kanal fra sådan et program, men i går blev jeg alligevel lidt fanget af det og måtte prøve at forstå - eller bare sætte mig ind i - deres tankegang. Behøver jeg sige, at det ikke lykkedes overhovedet.

Det handler om USAs skønhedskonkurrencer for børn fra 19 mdr. til 9 år - ja jeg skrev nitten måneder. Jeg bliver altså helt dårlig, når jeg ser små børn på 1½ år blive smurt ind i makeup og klædt ud som dukker for at blive vist frem.

Eller når en mor fortæller, at hendes lille pige elsker sine spray tannings - som for øvrigt blev udført af en lokal bil-lakerer på værkstedet - og man så ser en lille pige på under 3 år, der står og græder og hopper ned fra skamlen, blot for at blive hevet op igen. Mor fortæller stolt, at den lille pige i den alder er blevet spayet med selvbruner - og nu kan jeg ikke huske om det var 20 eller 50 gange - men een gang er allerede for meget. Jeg får ondt i hjertet.

Eller den meget bestemte lille Olivia på 3 år, der i den grad råbte og skreg ad sin mor og bad hende gå i skammekrog - altså moderen. Moderen kommenterede, at hun ikke var flov, Olivia er jo kun 3 år, og hun syntes det er dejligt, at hun har sin egen personlighed og kan udtrykke den. Tak for kaffe, det skal nok blive godt, når hun bliver teenager.

Og så bliver de små prinsesser sendt ind på scenen i deres spay-tan, makeup, kunstige øjnvipper og hårlak iført alt fra bikini, overdådige flæsekjoler - der ikke skal for tæt på åben ild - og rock-outfit. De ligner kunstige dukker, der kan trækkes op og bevæge sig. Og dommerne bedømmer deres personlighed og de udvalgte krones. Jeg får igen ondt i hjertet.

Og så tænker jeg på de 3 dejlige børn, jeg har været sammen med hele dagen. Glade, naturlige og i afslappede omgivelser. Der var ingen vindere, men der var absolut heller ingen tabere. Alle var glade og rolige. Når de ville fotograferes gik de ind på klædet, og når de ikke ville gik de ud - og så kom de tilbage, når de igen ville fotograferes. Og de vil gerne fotograferes, men de vil også gerne lige krammes af mor eller far og lege med den blå traktor.

Mor til den store pige syntes ikke den blå traktor skulle med på billederne, men det er lige meget, for når vi har taget 3 billeder med traktoren, er den alligevel blevet uinteressant, og så sletter vi bare de billeder - pyt - vi har en glad pige, og vi al den tid, der skal til. Og 3 børn der bliver elsket og krammet af mor og far - og fotografen.

Godt vi bor i et land, hvor vi tager stilling til, hvad vi putter i ting, vi giver og bruger til små børn. Og så ved jeg godt, at vi også herhjemme er godt på vej med Børne MGP og alt muligt andet, men jeg håber sandelig aldrig, at vi kommer så langt ud.

tirsdag den 4. oktober 2011

Svampetur

Så blev der tid til at se alle billederne igennem, vælge fra, vælge ud og justere. Her er lidt af resultatet

Som du kan se, er det med at komme helt ned i højde med svampene – og de er ikke særlig store – så det er ud med liggeunderlaget og helt ned på maven og fotografere.

Det skabte lidt hævede øjnbryn hos nogle af de forbipasserende, og til tider skulle man passe på ikke at have fødderne for lant ude på stierne, når der kom en flot mountainbikere ræsende forbi.

Men det var sjovt og vi havde en fantastisk dag. En af deltagerne havde en lille GPS dims i tasken, den viste, at vi havde gået (nej bevæget os) 3,33 km på 2 timer og 29 sek. Man kan vel nærmest sige, at vi kravlede gennem skoven Smiley, der blinker.