onsdag den 31. august 2011

Øjeblik

Blot et lille kort indlæg - med hilsen til Kim - for at vise hvor tæt man kan komme på køerne.



OK, det kriller lidt i maven når man sidder på hug foran sådan en ko og er nede i øjnhøjde, sådan ca. 1 m fra mulen. Så er den alligevel lidt stor, men hvad gør man ikke for at få billedet i kassen.

8 kommentarer:

  1. Fint billede og modigt gjort..;)

    SvarSlet
  2. Fedt billede, og de gør jo sjældent noget andet end at udvise stor nysgerrighed.. :-)

    SvarSlet
  3. Fantastisk billede. Jeg forsøgte mig på nogenlunde det samme, men de gik væk fra mig. Sas så musestille og så lykkedes det at få dem tættere på - lige indtil tyren Ferdinan fik øje på mig, så kom i i rimelig hurtig gang hen imod mig og så edderdyleme arrig i. Så hej hej ind i bilen og ingen tæt tæt på billeder.. :-)

    SvarSlet
  4. Tak for din hilsen :)
    Jeg heller ikke bange for køerne, jeg er på det nærmeste vokset op med dem...
    Du risikerer at dit kamera får et kæmpeslik, når du går så tæt på - nu er du advaret :)

    Og så aligevel...
    Har du prøvet at stå i en tidlig morgenskumring, med ryggen til og forsøge at koncentrere dig om at lave et billede, mens de langsomt sniger sig helt ind på dig?
    ...det er altså skummelt :)

    SvarSlet
  5. Ps:
    Jeg fik ikke nævnt, at det er et godt billede du har taget. Ofte er det jo de billeder der er taget helt tæt på, og som tvinger betragteren til at bruge sin fantasi, der er de allerbedste.

    Jeg tror også at fik noget ud af at overvinde dig selv, ved at gå så tæt på.
    Tillykke med det!

    SvarSlet
  6. Hvor er det smukt! Jeg tror, jeg havde brugt zoomen, men jeg er også lidt krysteragtig ;-) Kh

    SvarSlet
  7. Smukt koøje! Har jo været væk lidt og syg - håber Du har det bedre? - men nu har jeg læst lidt tilbage og har lyst til at kommentere på dit indlæg om at bruge musklerne - de fysiske eller de verbale. Jeg har bestemt mig for, at det er SLUT med at bide irritation eller lign. i mig ude i det offentlige rum, bare for at være en pæn pige. Især, hvis der er andre, der åbenlyst "forbryder" sig mod god tone og orden.

    I Barcelona lå vi på stranden ved siden af et ungt engelsk par, som eftermiddagen igennem drak øl og drinks, spiste take away og røg. Alt sammen helt OK, og deres egen sag. Det var dog ikke deres egen sag, da de forlod stedet. Tilbage lå alt Muuuligt affald spredt rundt om solsengene. Jeg måbede, og tidligere ville jeg bare være blevet forarget, men SÅ greb fanden mig. Fanden gale mig om de skulle slippe afsted med det, så op med mig og afsted i rask trav op igennem sandet til bruserne, hvor jeg ku se parret skylle fødder. OG SÅ fik de ellers læst teksten!! De gloede måbende på den arrige lille kvinde, der stod der og på bedste valbyengelsk talte med store bogstaver. Endelig fik fyren taget sig sammen: "Sure, thanks". Ned marcherede jeg igen til Klaus, som var gået i vandet. Marcherede i sikker forvisning om, at nu ville de rydde op efter dem! HA! Hvad tror du jeg så, da jeg kom tilbage til briksene???

    SvarSlet
  8. Annemarie: Tak :o)

    Inge: Tak, ja de er noget nysgerrige.

    Bettina: Tak, her ved jeg, der ingen tyre er, altså bort set fra, at den ene kalv vist er en tyrekalv. Men den er ikke så farlig endnu. Jeg tror ikke jeg vovede mig ind til "fremmede" køer uden at checke for hankønsvæsner ;o)

    Kim: Jeg må huske at holde mig på slikke-afstand, i hvert tilfælde med kameraet :o)
    Jeg tror ikke jeg kunne stå og koncentrere mig med ryggen til dem, så tryg er jeg alligevel ikke ved dem - selv om jeg godt ved de ikke gør noget!

    Madame: Tak, selv om jeg er så tæt på, mener jeg alligevel jeg havde zoom-objektiv på, billedet er ikke beskåret overhovedet.

    Fru Olsen: Dejligt du er frisk nok til at komme til tasterne igen. Jeg er i bedring tak (og på arbejde) men det går langsomt fremad.

    Herligt du fik læst strand-grisene lektien, men jeg er spændt på at høre, hvad det førte til. Enten har de ryddet pænt op (det tror jeg desværre ikke), eller også har de smidt det hele over til jer. Det er jo ikke noget man bare lige har glemt, sådan et svineri efterlader man med fuldt overlæg og jeg kan forestille mig de var revnende ligeglade.

    KH Anette

    SvarSlet