… men det er hverken rosernes duften eller fuglenes fryd – det er baciller, luftvejsbaciller.
Og de ved sjovt nok altid hvor jeg er, de elsker at tage bo i min hals. Hvorfor skal jeg altid rammes, bare der er en enkelt bacille på 20 kilometers afstand.
Tirsdag aften, efter en dejlig mc-fællestur med gutterne fra klubben, varmt klædt på og det hele, begyndte ørerne at gøre ondt og halsen at kradse. Hele natten og onsdag med gik med svedeture og et dunkende hoved. Lulu – den lille kat – syntes det var dejligt at få lov at ligge på dyne hele dagen. Så var der da en, der hyggede sig.
Nu går det bedre, ørerne er holdt op med at gøre ondt, nu er det “kun” halsen der kradser og tiltagende hoste.
MEN jeg skulle jo køre med cancerbørn på lørdag! og så skal man vare 100% rask! Mon jeg når det?
Hvert år står MC Sneglene for et arrangement med Foreningen Cancerramte Børn, vi – klubben og en lang række andre motorcyklister - samles til morgenmad, de børn der har kræfter nok, finder en motorcykel, de gerne vil sidde bagpå og så kører vi i samlet flok til Bakken.
Uden for Bakken parkerer alle motorcyklerne og børnene går nu rundt og vælger cykler de gerne vil køres en tur på. De starter som regel forsigtigt, måske i sidevognen sammen med mor eller far, og ender på den vildeste racercykel.
Bakken åbner 2 timer før sædvanligt kun for børn og familier fra Foreningen Cancerramte Børn. Børnene kan normalt ikke tåle en tur på Bakken, da de ikke må udsættes for smittefare, så det er en af de få dage, de kan komme der.
Sidste år talte jeg med en mor, hendes søn havde været syg i lang tid, og hans største ønske var at komme i Netto, der havde han ikke været i hele sit sygdomsforløb, fordi han ikke må udsættes for smittefare. Nu ville hun høre den lokale Netto, om de måtte komme en tur i Netto uden for normal åbningstid. Hvis Bakken kan, kan Netto vel også.
Øv, jeg vil ikke være syg på lørdag – det er en dag fyldt med meget blandede følelser, men mest med glæde. Glæde fordi man ser glæde i børnenes (og deres forældres) ansigter. Børn der ellers er meget syge, og nogle meget synligt syge, får en dag fyldt med sjov og glæde. Det kan være hårdt at være vidne til, men også en god følelse, at vi kan give dem en formiddag af vores tid, så de kan få en sjov og anderledes dag, hvor sygdom og begrænsninger kan glemmes lidt.
Der er mange situationer, hvor man mander sig op og tager af sted, selv om man er lidt forkølet, man ikke her – her er baciller 100% forbudt!
Øv øv og øv, at det så skulle være lige nu..Hvor er det et fint arrangement og dejligt at kunne gøre noget for at glæde andre..Jeg har aldrig kørt med nogen bagpå, kun da jeg skulle taget kørekortet, jeg bryder mig ikke om at der sidder nogen bagpå...Jeg håber virkelig at din bacille forsvinder, vi har også fået fornøjelse af snot, hoste og kradsen i halsen...Jeg krydser fingre så du kan være med på lørdag..
SvarSletKnus
Super flot initiativ, jeg håber du bliver frisk og rask til at køre.
SvarSletMin kusine og hendes mand er også med i noget lignende, han har i mange år kørt Ferrari for http://www.sportscarevent.dk/, hvor alle pengene også går til Børnecancerfonden.
Vi var ude og se det sidste år på Sjællandsringen..
http://bymarken68.blogspot.com/2010/06/wauuu-det-gik-godt-nok-strkt.html
Jeg håber virkelig, du bliver rask, Anette, for det må være en gribende oplevelse at kunne gøre noget for kræftramte børn. Jeg har før læst om de oplevelser, man giver de meget syge børn, og man får jo en klump i halsen. Men jeg er helt sikker på, at det har en stor betydning for de syge børn!
SvarSletKH
Annemarie: Ja øv, jeg kører også sjældent med nogen bagpå, men har dog kørt et par gange med cancerbørnene. Og de er jo ikke så store og det går i et roligt tempo, så har været ok. På min gamle cykel kørte jeg med mine drenge, det er et spørgsmål om øvelse, men jeg har jo også decideret bagsæde med ryglæn, så det føles mere sikkert.
SvarSletInge: Tak, ja der er faktisk mange forskellige arrangementer for de syge børn, men de trænger også til at komme ud og få nogle positive oplevelser. Flotte billeder i dit indlæg.
Madame: Det er en gribende oplevelse, særligt når et barn kommer tilbage og er blevet helt rask. Men nogle gange går det også den anden vej, og det er trist - særligt hvis det er børn der har været med flere år i træk, og så ikke kommer mere, fordi sygdommen var for stærk.
Jeg tror desværre ikke jeg kommer med i år, det er for stor en risiko, hvis jeg ikke er helt sikker på, at jeg er 100% rask og ikke smitter.
KH Anette
Du tænker dig om Anette - og det er godt!
SvarSletTak Kim, jeg prøver.
SvarSletKH Anette