torsdag den 27. januar 2011

At gøre sig en ulejlighed

- også selv om du ikke ved, hvem du gør dig ulejlighed for. Det er prisværdigt.

I dag er der en, der har gjort sig den ulejlighed at kontakte Kattens Værn, da de fandt en død kat. Desværre var det min dejlige store kat Max, men fordi en ukendt gjore sig en lille ulejlighed, har vi nu fået besked og ved, hvad der er sket med ham.

Han er blevet kørt ned i aftes eller i nat, det er trist og vi vil savne ham utroligt meget - men tak til den ukendte der har gjort, at vi nu kender sandheden.

Max - han forstod virkelig at slappe af
***

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar